199
Dette er en Ligning, som i al Almindelighed gælder for et System
af N Vindinger, der skæres af Kraftlinieantallet O. Derved kan iøvrigt
ogsaa findes EMK for en Vekselstrømsmaskine.
I det her betragtede Tilfælde er ø fælles for begge Spoler, idet vi
vil se bort fra Spredningen. Naar der sendes Vekselstrøm gennem den
ene Spole, vil der opstaa EMK i begge Spolerne, nemlig i den primære
Spole en modelelektromotorisk Kraft hidrørende fra Selvinduktionen
E, = 4,44 • • O • ~ • 10-8 Volt,
og i den sekundære Spole en induceret EMK hidrørende fra den stadigt
vekslende Kraftliniestrøm C*
E2 = 4,44-N2.O-^-10-8 Volt,
hvoraf findes
Er =NX
E2 n2
Den Klemspænding, vi skal anvende for at drive en Strøm gennem
den primære Spole mod denne EMK: er:
Pr = Er + AP1?
hvor er Spændingstabet i den ohmske Modstand. Da i Primær-
beviklingen dette er meget lille, vil vi se bort herfra. Vi faar da, at
Ex er lige stor med og modsat Px. Af samme Grund er P2^E2, idet vi
ser bort fra Tabet i den sekundære Viklings ohmske Modstand. Vi har
altsaa
P N
= --- — konstant,
P2 N2
eller
\r
pt = p9 . -1 = P,, • u.
1 N2 2
N
Brøken^ = u kaldes Transformatorens Omsætningsforhold.
^*2
c. Transformatorens Diagram ved Tomgang.
Vi vil nu gaa ud fra, at Transformatoren arbejder
ubelastet.
Pr afsættes opad (Fig. 197). Til Magnetisering af
Jernet kræves der en vis Strøm Jo i Primærspolen.
Denne Strøm kan tænkes opløst i følgende to Kompo-
santer: Strømmen som hidrører fra Selvinduktionen,
alsættes 90° bagud for Pt. Den Strøm, som medgaar
til Watttabene i Jernet (Hvirvelstrøm og Hysterese) og
i Primærspolens Kobber, er i Fase med Pt og afsættes
som J/t.
Jo er altsaa den resulterende Strøm af disse to og
kaldes Transformatorens Tomgangsstrøm. Vinken cp0
mellem PL og Jo er Transformatorens Faseforskydning
ved Tomgang.
Fig. 197.