234
Efterhaanden som Motoren løber op i Hastighed, unddraget Vik-
lingerne paa Rotor sig mere og mere at blive skaaret saa hurtigt af
Kraftlinierne, og Strømmen bliver da af sig selv mindre. Modstanden
kan da efterhaanden udskydes. Ved fuld Hastighed og Tomgang eksi-
sterer i Rotoren kun den Strøm, som skal til for at overvinde Gnidnings-
tabene og de ohmske Modstande i Rotor.
Statoren maa optage en tilsvarende Energi, samt desuden nogen
Energi til at overvinde de ohmske Modstande i Rotor. Yderligere maa
Stator optage en vis Strøm til Magnetiseringen af Jernet baade i Stator
og Rotor. Denne Strøm er ligesom ved Transformatoren, naar vi ser
bort fra Spredningen, omtrent konstant, hvadenten Motoren er belastet
eller ikke. Kraftliniestrømmen O er derfor ogsaa konstant, saalænge
Klemspændingen og det primære Periodetal er konstant, samt uafhængig
af Belastningen.
Det kan bevises, at Induktionsmotoren kan betragtes som en Trans-
formator, ikke alene ved Stilstand, men ogsaa under Drift.
Statorfeltet har Hastigheden nt, o: et vist Punkt af Statorjernet
skæres af dette Felts positive Maksimum med Periodetallet =
I Rotoren har vi Strømme af Periodetallet qq—”♦ Positivt
Maksimum optræder altsaa i et vist Punkt af Rotorjernet med Hyppig-
heden ~2. Ankerlederne, hvori disse Strømme løber, bevæger sig forbi
det betragtede Punkt i Statorjernet med Hastigheden n2, svarende til et
Periodetal .
60
Set fra dette Punkt i Statorjernet synes det som om det positive
Maksimum hidrørende fra Rotorstrømmen bevægede sig med en Hastig-
hed paa 4- --11- = ? n— — = synkron Hastighed,
neu paa ' g0 60 60 60 ? 5
Rotorstrømmen udøver altsaa en Virkning paa Statorjernet, som om den
havde haft Periodetallet , og dette er ganske uafhængigt af, hvor
stor eller lille Rotorens Hastighed n2 er-
Den relative Bevægelse mellem det synkrone Drejefelt, og det Felt,
der fremkaldes af Rotorstrømmen, er O.
Dette er iøvrigt umiddelbart indlysende, idet Rotorstrømmen og Ro-
torens Rotation begge er fremkaldt ved Induktion fra det synkrone
Drejefelt i Statoren. De maa derfor tilsammen have Virkning lig og
modsat den, hvorved de er fremkaldt, og denne Virkning maa da være
et nyt Drejefelt lig og modsat Drejefeltet i Stator og naturnødvendigt
med samme Frekvens som dette, da jo ellers Betingelsen »lig og mod-
sat rettet« ikke kan være opfyldt i ethvert givet Øjeblik.
Vi vil derfor i samme Diagram kunne sammensætte Felterne, og
altsaa ogsaa de Strømme, der har fremkaldt Felterne, samt de Spæn-
dinger og elektromotoriske Kræfter, der har fremkaldt de lorskellige
Strømme i Stator og Rotor.