237
vil Linien OA = JlX1 komme til at repræsentere den primære Strøm Jt
maalt i et passende Maalestoksforhold. Linien OB1 = Jo, der nu ikke
mere forudsættes at indeholde nogen Wattkomposant, er samtidig bleven
# med Ev Linien ABt bliver lig J'2.
Det saaledes ændrede Strømdiagram er paa Fig. 238 indtegnet med
tykke Linier.
Det vil nu kunne indses, at naar der sættes Spænding paa Stator,
og Rotorstrømkredsen er aaben, saaledes at der ikke kan opstaa nogen
Strøm i Rotor, altsaa J'2 = 0, bliver lig Magnetiseringsstrømmen ved
Tomgang, og denne ligger 90° bagud for Klemspændingen, idet vi jo ser
bort fra Wattkomposanten.
Da vi kan aflæse Faseforskydningsvinklen mellem den lodrette Linie
OG og Strømvektoren vil altsaa denne Vinkel i det betragtede Til-
fælde blive 90°, og Magnetiseringsstrømmen Jr = Jo bliver da til Li-
nien OB, idet A og Br samtidigt vil falde i B, hvilket indses ved Hjælp
af de ligedannede Trekanter OBB1 og FBA.
I de følgende Diagrammer vil vi nu betegne denne Magnetiserings-
strøm ved Tomgang med Jo. Denne Strøm har for en given Motor en
bestemt given Størrelse.
Det kan nu bevises, at vi kan lade Linien AB i Stedet for Linien
• AB
AB-l betegne den sekundære Strøm J'2, idet Forholdet — — er konstant
AB{
Dette indses ved Hjælp af de to ligedannede Trekanter 0BB1 og FBA.
MF r k r BBi AB BBi + AB ,
Man faar nemlig heraf: hvoraf
AB ~ = ~ ~ ‘ konstant.
Trækker vi dernæst en Linie AD parallel med EF, faar vi lo lige-
dannede Trekanter BAD og BEF. Linien AD bliver da lig kJ'2-R2.
Tænker vi os nu Rotor fastbremset, saaledes at den ikke kan præ-
stere Arbejde, og tænker vi os endvidere,- at der ikke findes mindste
ohmske Modstand i dens Bevikling, bliver R2 — 0 og Linien AD bliver
0, d. v. s. Punktet A falder i D, hvilket indses ved Hjælp af Ligedannet-
heden mellem Trekanterne ABD og EBF.
I dette Tilfælde af ideel Kortslutning bliver Linien BD lig den se-
kundære ideelle Kortslutningsstrøm medens OD bliver den pri-
mære ideelle Kortslutningsstrøm Ji.k.i.
Da BAD — BEF = 90°, ses det heraf, at det geometriske Sted
for Punktet A under alle Belastningsforhold maa falde paa en Halv-
cirkel over Linien BD som Diameter. Denne Cirkel er indtegnet punk-
teret paa Figuren.
Den kaldes Heylands Cirkel fordi den i 1894 blev fundet af Alexander
Heyland.