9
b. Serieforbindelse af Modstande.
Har man et Strømkredsløb, der bestaar af flere efter hinanden
følgende Dele (serieforbundne) med forskellig Modstand, kan man indse,
at der maa gaa den samme Strøm I gennem
hele Kredsløbet, idet den Elektricitet, der
forlader Energikildens ene Pol, nødvendigvis
maa være lig med den Elektricitetsmængde,
der strømmer tilbage til Energikildens anden
Pol. Betegnes Spændingerne (Potentialerne)
ved Begyndelsen og Enden af de forskellige
Stykker af Ledningen med P2, P3 og P4,
da er den Spændingsdifferens, som driver
Strømmen I gennem det første Ledningsstykke
Fig. 3.
med Modstanden lig med
Et = Pj — P2 = I • Rx ligeledes
E% = P% P3 — / • /?2
E3 = P3 Pi = I • R3.
Ved simpel Addition af alle tre Ligninger faas
eller
Ei + E2 + E3 — Pt — P± — I • (/?! —|- Z?2 —|-
E = I • (/?! 4- R2 4- /?3),
idet Pj — P4 jo netop er Energikildens Klemspænding E.
Den samlede Modstand i et Kredsløb med flere- Modstande i Serie
er altsaa lig Summen af de enkelte Modstande.
c. Kirchhoffs første Lov.
Af ovenstaaende Ligninger faas
Ei + E2 + E3 — E,
der viser, at Summen af alle Spændings-
faldene i Kredsløbet er lig Energikildens
Spænding.
Skrives Ligningen saaledes
E Er E2 E3 — 0
ses, at Summen af alle Spændingerne i
et lukket Kredsløb er lig 0, naar Energi-
kildens Spænding regnes positiv og alle
Spændingsfaldene tegnes negative.
Fig- 4. Forudsætningen er, at man gaar hele
Kredsløbet rundt i en og samme Retning
og regner alle Spændingsstigninger i samme Retning for positive, alle
Spændingsstigninger i modsat Retning for negative.