276
paa Fig. 281. Den belastes nu yderligere f. Eks. med en Induktions-
motor, hvis Strøm J2 og Faseforskydning cos <p3 yi kender. Hvor stærkt
skal vi da forøge E, for at P kan forblive uforandret?
Vi afsætter da J2 Vinklen <p2 bagud. og J2 sammensættes til deres
Resultant J, hvorved Punktet A og Faseforskydningsvinklen 9 er bestemt.
Den søgte Værdi af E aflæses som Linjen CA.
Ovenstaaende meget simplificerede Diagrammer, der er konstruerede
uden Hensyn til de forskellig Tab i Maskinen, kan udvikles yderligere paa
lignende Maade som Heylands Diagram med passende Hensyntagen til
alle Tabene. Det vil dog her føre for vidt at komme nærmere ind paa
denne Udvikling.}
[17. Kommutatormotorer.]
a. Indledning.
Ved den almindelige Induktionsmotor for enfaset Vekselstrøm
maa der anvendes visse ret komplicerede Foranstaltninger ved Starten,
fordi Maskinen ikke paa anden Maade kan komme i Gang. Maskinen
bliver let staaende, hvis den under Driften overbelastes for stærkt. Den
har endvidere et ret stort Tomgangsforbrug, og da den paa Grund af
Magnetiseringen med Vekselstrøm optagne wattløse Strøm ogsaa uden
Belastning har en temmelig stor Værdi, bliver cos <p meget lille. Hastig-
00 \
n — —’ idet den
kun er Slippets Værdi forskellig derfra. Nogen Hastighedsregulering er
kun mulig ved Hjælp af meget komplicerede Foranstaltninger, eller
ved at man lader Motoren arbejde med en større eller mindre Del af
Igangsætningsmodstanden indskudt i Rotorkredsløbet, hvilket medfører
betydelige Tab med deraf følgende daarlig Virkningsgrad. Denne er i
Forvejen, selv uden Hastighedsregulering, temmelig ringe, betydeligt
daarligere end for de tilsvarende Jævnstrømsmotorer.
Ved den almindelige trefasede Induktionsmotor gælder tildels alle
de foranstaaende Bemærkninger.