277
Igangsætningen ved denne Motor sker let og hurtigt ved Hjælp af
en simpel Igangsætningsmodstand, men Hastigheden er paa Slippet nær
konstant og tæt ved den synkrone Hastighed, og en Regulering kan lige-
som for den enfasede Induktionsmotor kun vanskeligt opnaas. Derimod
er den wattløse Strøm noget mindre, og Virkningsgraden er gennemgaa-
ende bedre end for den enfasede Induktionsmotor.
Begge Motorers karakteristiske Kurver for Hastighed og Drejnings-
moment er i høj Grad lig de tilsvarende Kurver for Jævnstrøms Shunt-
motoren.
Man har for at komme uden om de nævnte Mangler og navnlig
for at faa Motorer med regulerbar Hastighed og Seriemotorkarakteristik
med stort Igangsætningsmoment og stor Overbelastningsevne konstrueret
en Række Motorer med Kommutator, og disse Motorer synes efter-
haanden at skulle faa en ret stor Fremtid for sig.
Der findes en hel Uendelighed af forskellige Typer, hvoraf kun de
aller vigtigste ganske kort skal omtales her.
b. Den enfasede Seriemotor.
Lad os lænke os en almindelig Seriemotor for Jævnstrøm forbundet
til et Vekselstrømsnet.
Da en Jævnstrømsseriemotor vil vedblive at gaa samme Vej rundt,
selv om Strømmen vendes ved Motorens Klemmer, idet den jo derved
vendes baade for Magnetfeltet og for Ankeret, vil Motoren altsaa kunne
løbe rundt, naar der tilføres den Vekselstrøm af Periodetallet rxj.
Da Ankerstrøm og Magnetstrøm er den samme, vil de altsaa altid
have samme Fase, saaledes at Magnetfeltet har Maksimum, samtidigt
med at Ankerstrømmen er størst. Maskinen vil som Følge heraf kunne
udvikle et vist Drejningsmoment og udføre Arbejde. Hvis man havde
taget en Shuntmotor, vilde Magnetstrømmen paa Grund af Magnetvik-
lingens store Selvinduktion være ca. 90° forskudt for Ankerstrømmen,
Magnetfelt og Ankerstrøm er da 90° ude af Fase, og Motorens Drejnings-
moment vil være meget ringe.
En almindelig Shuntmotor kan derfor ikke arbejde med Vekselstrøm.
Der vil imidlertid være flere betydelige Mangler ved at føde en al-
mindelig Seriemotor med Vekselstrøm.
1) Naar Magneterne fødes med Vekselstrøm af Periodetallet vil
ogsaa Kraftliniestrømmen O være et Vekselfelt med Periodetallel
Delte Vekselfelt gennemløber alt Maskinens aktive Jern, som derfor maa
lamelleres, for at Jern tabene ikke skal blive for store.
2) En Spole, hvori Strømmen fremkalder Kraftlinier, vil altid frem-
byde en vis Selvinduktion. En Del af Strømmen vil derfor være watt-
løs og der vil saaledes være en vis Faseforskydning mellem Spændingen
og Strømmen. Denne Faseforskydning er temmelig stor. Den wattløse
Strøm hidrører dels fra Maskinens egentlige Hovedfelt, dels fra Anker-