278
tværfeltet, der naturligvis vil optræde her paa samme Maade som i
Jævnstrømsmaskinen, blot er det nu et Vekselfelt.
Hovedfeltet er nødvendigt og kan altsaa ikke undgaas. Den watt-
løse Strøm hidrørende herfra kan man gøre saa lille som mulig ved at
vælge godt Jern og ved at gøre Luftrummet mellem Stator og Rotor
lille. Tværfeltet kan derimod ophæves ved Hjælp af en paa Stator be-
liggende Kompensationsbevikling, der gennemløbes af Maskinstrømmen.
Naar denne Vikling har et Antal Ampérevindinger, der svarer til og er
modsat retlede Ankerets Tværampére-vindinger, vil Tværfeltet slet ikke
kunne opstaa, og der opstaar derfor ikke nogen wattløs Strøm hidrørende
herfra. Selvfølgelig vil der altid være noget Tab, naar den samlede Strøm
skal passere denne Kompensationsviklings ohmske Modstand, men da
Modstanden er meget ringe, bliver Tabet ogsaa lille.
Den samlede wattløse Strøm er saaledes bragt betydeligt ned, og
cos <p er bleven stærkt forbedret. Samtidigt bidrager Kompensations-
viklingen ligesom ved Jævnstrømsmaskinerne til en forbedret Kom-
matering.
3) Det vil let indses, at den Spole, der i Øjeblikket befinder sig i
den neutrale Zone, og som er kortsluttet af Børsterne, omslatter det
størst mulige Antal Kraftlinier. Disse Kraftlinier udgør selve Hoved-
feltet, som jo er et Vekselfelt. Der induceres alltsaa i den kortsluttede
Spole en Vekselspænding, den saakaldte Kortslutningsspænding eller
Transformator EMK, som i del kortsluttede Kredsløb frembringer en
kraftig Vekselstrøm, der intet har med Motorens egentlige Arbejdsstrøm
at gøre. Denne Strøms Styrke er naturligvis afhængig af Antallet af
Vindinger i den kortsluttede Spole og af Kraftliniestrømmens Styrke og
af dennes Periodetal, samt af Størrelsen af Modstanden i det kortsluttede
Kredsløb. Der vil altid være en saadan kortsluttet Spole i den neutrale
Zone, ligegyldigt med hvilken Hastighed Motoren løber, og den frem-
bragte Kortslutningsstrøm vil ikke alene forringe Motorens Virknings-
grad, men vil ogsaa i høj Grad bidrage til at danne Gnister paa Kom-
mutatoren under Børsterne, idet den dels paavirker Feltet paa skadelig
Maade, dels forøger Strømbelastningen paa Børsterne.
Naar denne Kortslutningsstrøm skal holdes nede paa saa lille en
Værdi som muligt, maa der helst være faa Vindinger i den korsluttede
Spole. Maskinen faar derfor mange Kommutatorlameller. Børsterne
skal være smalle, saa de kun kortslutter en Spole ad Gangen. Derved
bliver Kommutatoren lang.
Modstanden i det kortsluttede Kredsløb skal være forholdsvis stor,
hvilket bedst opnaas ved Anvendelsen af meget haarde Børstekul. Hvis
dette ikke giver tilstrækkelig Modstand til at undertrykke Kortslutnings-
strømmen, maa der indsættes Modstandstraad i Forbindelserne fra
Spoler til Kommutatorlameller.
Det er ikke muligt al formindske Kortslutningsspændingen ved Under-
trykkelse af Kraftliniestrømmen ø, thi gør man det, svækker man jo hele
Maskinens Felt.