Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
279 Under haard Igangsætning vokser ø meget stærkt med Anker- strømmen ligesom for Jævnstrømsseriemotoren. Herved vokser ogsaa Kortslutnings EMK, og Maskinen vil derfor (og i langt højere Grad end Seriemoloren for Jævnstrøm) have Tilbøjelighed til Gnistdannelse under Igangsætningen. Fabrikanten søger at modvirke delte ved at anvende stor Mætning, saaledes at 0 ikke vokser nævneværdigt, fordi Anker- strømmen vokser ud over den normale Belastning. Drejningsmomentet vil da ikke mere vokse med Strømmens anden Potens, men i noget mindre Grad. Naar en Seriemotor er bygget efter disse grundlæggende Principper, vil den kunne arbejde fuldt tilfredsstillende med Vekselstrøm. Maskinen er naturligvis dyrere end en tilsvarende Jævnstrømsmotor (mange Kom- mutatorlameller, lamelleret Jern, eventuelle Modstandsforbindelser etc.), Virkningsgraden og Trækkraften er kun ubetydeligt mindre, og Maskinen vil i Almindelighed kunne arbejde ogsaa med Jævnstrøm. Man kan benytte denne Egenskab paa den Maade, at man lader Sporvogne løbe milevidt udenfor en stor By, idet de paa Landet arbejder med nedtransformeret Vekselstrøm, medens de inde i Byen kan aftage Strøm fra det almindelige Jævnstrøms-Sporvejsnet. Flere af de enfasede Motortyper har opnaael en ret stor Fuld- kommenhed, navnlig til Anvendelse paa elektriske Baner ved de lave Periodetal 15, 16j | • 50 eller 25, og de bygges nu i Størrelse paa flere Hundrede HK. En Vekselstrøms Seriemotor konstrueret efter de forannævnte Prin- cipper vil diagrammæssig kunne tegnes som vist paa Fig. 282 a, hvor 1 betyder Kompensationsviklingen, 2 betyder Rotorviklingen, 3 betyder Statorviklingen eller Magnetiseringsviklingen. Den paa Ankeret viste Bevikling er den tænkte Vikling, som vil kunne frembringe Ankertværfeltet. Vikling 3 kan lægges paa fremspringende Poler ligesom ved Jævn- strømsmotorerne. Kompensationsviklingen maa da lægges fra Pol til Pol som vist paa Fig. 283. Dette er imidlertid ikke saa absolut godt, fordi Kompensationens Ampérevindinger AVt ikke kan frembringe et Felt, der nøjagtigt svarer