281
Ved Vekselstrømskommutatormotorer kan ogsaa anvendes Vende-
poler, men Theorien for disse er saa indviklet, at den skal forbigaas
her. Fig. 285 viser en Motor med Magnetiseringsvikling E, Kompensa-
tions vikling K og Vendepoler W (Maskinfabrikken Oerlikon, Schweiz).;
De hidtil beskrevne Typer af Kommutatormotorer kan man kalde
Motorer med direkte Strømtilførsel, idet selve den Strøm, der tages fra
Nettet, føres gennem Rotoren.
c. Repulsionsmotoren.
Man har imidlertid ogsaa Motortyper, hvor Rotoren faar sin Strøm
tilført indirekte gennem en Transformationsvirkning.
Lad os igen betragte Fig. 282 c.
Viklingerne 1 og 2 er primær og sekundær Bevikling paa samme
Transformator. Hvis vi leder Primærstrømmen gennem 1 og 3 (se Fig.
286), vil 1 inducere en Spænding i 2? og saafremt Børsterne kortsluttes,
vil der opstaa en Strøm i 2, der — ligesom forklaret i forrige Tilfælde —
vil frembringe et Antal AV lig og modsat rettet AV for Vikling 1.
Fig. 286.
Vi har nu atter Strøm i Rotor, og denne Strøm vil ligesom i de tre
tidligere Tilfælde sammen med Feltet 3 give et Drejningsmoment. De
indtegnede Pile angiver Felternes Retning i et tilfældigt valgt Øjeblik.
Maskinen har i Virkeligheden nøjagtig de samme karakteristiske
Kurver for Hastigheden og Drejningsmomentet som de tre tidligere Typer.
Maskinen har den store Fordel, at, da Rotorspændingen er ganske uaf-
hængig af Netspændingsn, vil Fabrikanten altid knnne afpasse Rotor-
viklingen saaledes, at dennes Strøm og Spænding faar de lor en god
Kommatering bedst egnede Værdier.
Denne Maskine, den saakaldte Repulsionsmotor, har fundet temmelig
stor Anvendelse.
Det er gennem Vikling 1, at Arbejdsstrømmen transformeres over
til Rotoren. Vikling 1 kaldes derfor Statorens Arbejdsvikling.
Vikling 3 giver ligesom før det Felt, der i Forbindelse med Rotor-
strømmen giver Drejningsmomentet. Denne Vikling kaldes derfor ved-
blivende for Magnetiseringsviklingen.