282
kom-
Vikling 1 og 2 kan forenes til en enkelt Vikling, hvis Akse da
mer til at danne en vis Vinkel med Børsteaksen (Arnolds Motor).
Vi vil nu undersøge denne Motortype lidt nærmere (Fig. 287).
Satorviklingens Akse
Vinklen p er 0, d. v. s.
Børsteaksen, Fig. 288 a, vil Drejningsmomentet være 0, thi som bekendt
er en dreielig Spole (i dette Tilfælde Rotorviklingen) i Ligevægt i et
Vekselfelt, naar dens Akse falder sammen med Kraftlinieretningen. Den
omslutter da altid saa mange Kraftlinier som muligt, og til hvilken Side
skulde den forøvrigt dreje sig. Motoren gaar altsaa ikke igang i denne
Stilling, Nu er jo Statorfeltet et Vekselfelt, der i denne Stilling med
fuld Styrke gennemløber
danner Vinklen p med Børsteaksen,
naar Statorfeltets Akse falder sammen
Naar
med
b Kitresfilliizij.
C. StarCsti llirtg
Fig. 288.
Rotorviklingen, som er kortsluttet gennem
Børsternes Forbindelsesledning. Der vil der-
for opstaa meget betydelige Kortslutnings-
strømme, som vil være farlige for Motoren.
Efterhaanden som man nu drejer Børste-
aksen, saaledes at p bliver større, opstaar
der et Drejningsmoment, som tidligere er
vist (Fig. 287).
JT . .
Naar p = —, bliver Drejningsmomentet
igen lig 0, thi i denne Stilling (Fig. 288 c)
skærer Statorfeltets Kraftlinier ikke Rotorens
Vindinger, der maa tænkes liggende vinkel-
ret paa Rotoraksen og altsaa parallele med
Statorfeltets Akse. Da der kun gaar en
Magnetiseringsstrøm i Stator, tager Motoren
ingen Skade af at blive tilsluttet til Nettet
med Børsterne i denne Stilling, som derfor
kaldes Motorens Nulstilling eller Startstilling.
Naar Børsterne forskydes ud fra denne
Stilling, vil Motoren gaa igang (Fig. 288 b),
idet der nu induceres Strøm i Rotoren, og
denne vil søge at komme tilbage i sin Lige-
vægtsstilling (Nulstillingen). Dette forklares simplest ved, at enhver kort-
sluttet eller lukket elektrisk Leder altid vil søge at unddrage sig Virk-