283
ningerne fra et Vekselfelt. Er dette paa en eller anden Maade forhindret,
vil den søge at modvirke Vekselfeltet (Lenz Lov). I vort Tilfælde søger
altsaa Ankerspolerne at unddrage sig Vekselfeltets Paavirkning ved al
stille deres Plan parallel dermed. Der vil imidlertid stadigt være nye
Spoler, som kommer ind under Børsterne, og de vil da stadigt søge at
dreje sig op imod Startstillingen, d. v. s. Motoren vil dreje sig rundt imod
Børsteforskydningen, regnet fra Startstillingen. Man kan skifte Motorens
Omdrejningsretning blot ved at dreje Børsterne til den ene eller den
anden Side bort fra Nulstillingen.
Vi vil kunne indse, at, da Rotoraksen i Nærheden af Startstillingen
staar næsten vinkelret paa Slatorfellet, vil saa godt som hele delte Felt
udgøre det egentlige Felt, som derfor vil være ret stærkt. Da Vinklen
er meget nær 90°, vil Motoren have et kraftigt Drejningsmoment, og paa
Grund af det stærke Felt vil den gaa forholdsvis langsomt.
Naar man ved samme Belastning forskyder Børsterne yderligere,
vil en større og større Komposant af Feltet svare til Kompensationen,
medens en tilsvarende mindre Del giver den egentlige Magnetisering.
Maskinen, der jo ligesom Jævnstrømmotorerne skal præstere en vis
modelektromotorisk Kraft E = k • O • n, maa derfor løbe hurtigere. Sam-
tidigt induceres der paa Grund af Børsteaksens Stilling en større EMK i
Rotor, og Trækkraften er derfor ikke aftaget. Først naar Børsteforskyd-
ningen bort fra Nulstillingen naar hen i Nærheden af Kortslutningsstil-
lingen, aftager Trækkraften.
Det er altsaa muligt alene ved Børsteforskydning og uden Igang-
sætningsmodstand at starte Motoren og under Driften at regulere paa
dens Omløbstal. Motoren har Seriekarakteristik, idet Strømmen i Slator
og Rotor ved en hvilkensomhelst vilkaarlig Børstestilling er proportio-
nale (Transformatorvirkningen). Ved en og samme Børstestilling vil
derfor Hastigheden aftage, naar Belastningen vokser.
Vil man have en bestemt konstant Hastighed ved alle Belastninger,
maa Motoren forsynes med en Regulator eller et Relais, der automatisk
paavirker Børstestillingen svarende til den varierende Belastning.
Det kan forøvrigt bevises, at Repulsionsmotoren arbejder bedst ved
Hastigheder, der ligger under den synkrone.
d. Déri Motoren.
Undertiden anbringes der paa Repulsionsmotorens Rotor to Sæt
Børster, hvoraf de to A og A' staar fast, medens de dermed forbundne
B ag B' kan forskydes samtidigt (Fig. 289). De faststaaende Børster be-
finder sig da altid i Statorfeltets Akse. Det vil kunne vises, at en
Drejning 2p af det andet Børstesæt vil svare til en Drejning p af den al-
mindelige Repulsionsmolors ene Børstesæt. Man regulerer derfor finere
med denne Motor, der kaldes Déri’s Motor. Startstillingen er ikke
7T
2p = —, men 2p = %, d. v. s. B falder sammen med A og B1 med A’. De
£