285
motorens Anker repræsenteret ved Børsterne Be—Be. Vi vil i begge Til-
fælde faa et Magnetfelt i samme (lodrette) Retning. Spolen 3 er altsaa
bleven erstattet af Ankerviklingen Be. Strømmen sendes videre fra Børsten
Be gennem Statorviklingen 1, som i den kortsluttede Ankervikling Ba in-
ducerer en vis Ankerstrøm. Dette er i Virkeligheden el lignende Tilfælde
som vist paa Fig. 282 c. Blot sendes i Fig. 291 Strømmen gennem Kom-
pensationsviklingen, medens Ankeret er kortsluttet.
Man kan ogsaa sammenligne Eicbergs Motor med Repulsionsmotorens
Diagram Fig. 286.
Viklingerne 1 og 2 er uforandrede, men i Stedet for at lægge Mag-
netiseringsbeviklingen 3 paa Statoren, har man ved Eichbergs Motor
lagt den paa Rotoren, idet man har tilføjet et Børstesæt Be, hvorigennem
Netstrømmen sendes. Ved passende Valg af Ampérevindingerne kan man
da faa det samme Felt som før.
De paa Fig. 291 antydede 2 skematiske Viklinger paa Rotor er i
Virkeligheden kun een og samme Rotorbevikling.
For at faa Strømstyrker og Spændinger, der maaske egner sig
bedre for Kommateringen, kan man indskyde en Transformator for den
Strøm, der skal passere Børsterne a b (Fig. 292).
Eichbergs Motor arbejder bedst i Nærheden af det synkrone Om-
drejningstal, og det kan bevises, at ved denne Hastighed er Fasefor-
skydingsvinklen meget nær ved 0, d. v. s. cos ep — 1. Ved større Hastig-
heder kan man endda opnaa forudilende Strøm. Motoren har forøvrigt
Seriekarakteristik, da den jo kan opfattes som en Variant af den al-
mindelige Seriemolor.
Den benævnes ofte Winter-Eichberg Motoren eller Latour’s Motor
eller den kompenserede Repulsionsmotor.
f. Enfasemotorer med dobbelt Strømtilførsel.
Ved Hjælp af en Autotransformator deles Netspændingen i to Dele
(Fig. 293), saaledes at Magnetiseringsviklingen 3 paa Statoren og Rotor-