287
Fase, vil der opstaa et Drejningsmoment ligesom ved en Jævnstrøms-
motor. Dette vil ret let kunne indses ved Sammenligning med Fig. 295,
der viser de kendte Diagrammer for de 3 typiske Jævnstrømsmaskiner.
Ved Vekselstrøms Shuntmotorer har vi imidlertid at gøre med en Veksel-
strøm og et Vekselfelt, og disse vil ved denne Maskine kun komme i
Fase, naar Maskinen har opnaaet en vis Hastighed (skal ikke bevises
her), og der findes derfor intet Drejningsmoment ved Stilstand.
Seriemotor.
Shuntmotor.
Fig. 295.
Denne Motor kan saaledes ikke gaa i Gang af sig selv, men den
vil, naar den paa en eller anden Maade er bragt op paa Hastighed, kunne
løbe videre og udføre Arbejde. Da den gennem Transformatoren tilførte
Magnetisering er ganske uafhængig af Belastningsstrømmen i Statoren 1,
vil Maskinen arbejde som en Motor med Fremmedmagnetisering, d. v. s.
den vil have Shuntkarakteristik.
Igangsætningen sker da gerne derved, at man lader Maskinen løbe
op som en Motor med Seriekarakteristik, hvorefter den omkobles til
Shuntmotor.
En saadan Motor er f. Eks. vist paa Fig. 296 a.
Den sættes i Gang, medens Kniven S er aaben. Den vil da løbe op
som den paa Fig. 291 viste Eichbergmotor. Ved Stilstand vil der, naar
S staar aaben, være en vis Spænding paa Børsterne 3—3, idet man i
Stedet for en særlig Transformator (som paa Fig. 292) her benytter selve
Statorviklingen som en Autotransformator. Eftersom Maskinen løber op,
vil Rotationen frembringe en modsat rettet EMK ved Børsterne 3—3,
og ved en bestemt Hastighed vil de to Spændinger være lige store, og
Voltmeteret over S vil vise O. Man lukker nu S, og Maskinen vil løbe
videre som Shuntmotor, nøjagtigt paa samme Maade som Motoren paa
Fig. 294.
Den paa Fig. 296 b viste Motor sættes i Gang som Repulsions-
motor med Vikling 2 i skraa Stilling (se Fig. 288 b), medens Afbryderen
for Magnetiseringsviklingen 3 er aaben, idet denne ellers vil virke som
en Kortslutning for det fra Vikling 1 hidrørende Felt. Ved rigtig Hastig-