289
Paa Fig. 297 er vist Drejningsmomentet og Strømmen under Igang-
sætning som Repulsionsmotor for en 6 polet Wagnermotor, 25 HK,
~ = 60, 220 Volt. Det ses, at Strømstyrken i Igangsætningsøjeblikket
er over 5 Gange det normale ved fuld Belastning, medens Drejnings-
momentet er 3-doblet.
Naar Motoren har naaet fuld Hastighed, og Kommutatoren er kort-
sluttet, faas de paa Fig. 298 viste Kurver. Det ses, at Motorens Hastig-
hed ved alle Belastninger ligger meget nær ved det synkrone Omløbstal
1200.
h. Trefasede Kommutatormotorer.
Ikke alene de enfasede, men ogsaa de trefasede Kommutatormotorer
har efterhaanden opnaaet en høj Udvikling og ret stærk Benyttelse, idet
den kommutatorløse og derfor i sin Tid saa højt lovpriste trefasede
Induktionsmotor nok er noget nær Idealet af en Motor til visse For-
maal, men paa den anden Side ogsaa har ret væsentlige Mangler. De
værste af disse Mangler er, at man ikke paa nogen økonomisk forsvarlig
Maade kan regulere Hastigheden, og at Motoren nødvendigvis maa op-
tage en Del wattløs Strøm til Magnetiseringen (ret stor Faseforskydning).
Induktionsmotoren har endvidere Shuntmotorens Karakteristik, men til
visse Formaal ønskes netop en Maskine med Seriekarakteristik.
Ved Anvendelse af Komutatorer kan alle disse Mangler i større
eller mindre Grad afhjælpes.
Lad os til at begynde med betragte en trefaset Induktionsmotor,
hvis Rotor er bleven erstattet af et Jævnstrømsanker med Kommutator.
Jævnstrømsankeret har en i sig selv lukket Bevikling, og det vil
saaledes kunne erstatte et Kortslutningsanker.
19