291
Resultatet bliver da, at den udtagne Strøm vil faa et Periodetal, der
svarer til Summen af disse to Periodetal, nemlig
P ' n2 । P • (»i ~ ^2)
60
60
= svarende til Hastigheden (n: — n2) + n2 = nv Periodetallet fol-
den gennem Kummulatoren udtagne Strøm bliver altsaa .
60
Det vil nu være indlysende, at man ikke alene vil kunne udtage
Strøm af Rotoren med Nettets Frekvens og eventuelt ved Hjælp af en
Transformator sende den tilbage til Nettet, men man vil ogsaa gennem
en Transformator kunne tage Strøm fra Nettet og gennem Kommutatoren
sende den ind i Rotoren.
Naar vi udtager Energi af Rotoren paa en Induktionsmotor, vil
denne løbe langsommere. Hvis man udtager denne Energi gennem de
3 Kontaktringe og tilintetgør den i Igangsætningsmodstanden, betyder del
et rent og skært Energitab. Tager vi derimod Energien ud gennem Kom-
mutatoren, kan vi, da Frekvensen er den samme som Nettets, trans-
formere den tilbage til Nettet, saaledes at Energitabet væsentlig ind-
skrænker sig til de smaaTab paa Kommutatoren og i Transformatoren.
Man har altsaa gennem Kommutatoren et Middel til at opnaa en øko-
nomisk Hastighedsregulering.
Vi indsaa, at, naar vi havde en vis Strøm gennem Kommutatoren,
fandtes der i Rotor en Strøm og dermed ogsaa et Drejefelt med Periode-
tallet Dette Rotorfelt drejer sig altsaa synkront med Statorfeltet,
der ogsaa har Periodetallet <Vj. Vi kan ved at variere paa Børste-
stillingen sørge for, at de to Felter falder sammen eller modvirker hin-
anden eller danner en vis Vinkel a med hinanden. Resultanten O« af
disse Lo Felter vil altid have en saadan Værdi, at der ved Rotationen
li embringes en modelektromotorisk Kraft svarende til Netspændingen
P 4- det ohmske Spændingstab /\ P- Naar vi varierer paa Børstestillingen
og altsaa dermed paa Vinklen a, vil Resultanten af de to Felter faa en
anden Værdi, og som Følge deraf vil Hastigheden forandre sig, idet
EMK = k • • n2 = konstant, fordi EMK + /\JJ = P, og /\ P ved en
given Belastning er konstant. Vi kan altsaa ogsaa opnaa en Hastigheds-
regulering ved Hjælp af Børsteforskydning.
Man kan endvidere indrette sin Motor saaledes, at den ved en be-
stemt Hastighed og Børsteforskydning netop ingen Faseforskydning har.
Det er i Princippet ligegyldigt, om det synkront roterende Drejefelt
frembringes af Statoren eller paa en eller anden vilkaarlig Maade, blot
Feltet overhovedet er der. Hvis vi paa en eller anden Maade kunde
sende en Jævnstrøm ind i Rotor saaledes, at denne Strøm kunde skabe
et helt, der løb synkront rundt, vilde Jævnstrømmen kunne overtage
den hele Magnetisering, og Stator behøvede da ikke fra Nettet at optage
nogen faseforskudt wattløs Strøm til Magnetiseringen. Vi kunde endda
gøre Jævnstrømmen saa stærk, at Feltet blev større end nødvendigt.
Statoren vilde i saa Tilfælde optage en saadan wattløs Strøm fra Nettet,
19*