295
Vi vil for Simpelheds Skyld tænke os, at Jernet er umættet, og
da dette desuden er jævnt fordelt uden fremspringende Poler baade i
Stator og Rotor, vil det resulterende Felt uden videre være O = 4-
Saafremt vi ikke kan gøre den nævnte Forudsætning, maa vi addere AV
for Stator og Rotor og derefter ved Hjælp af Magnetiseringskurverne
finde det tilsvarende resulterende Felt 0. Da de to Felter falder sam-
men, vil Rotoren ingen Tilbøjelighed have til at dreje sig, d. v. s. Drej-
ningsmomentet er 0.
Hvis vi drejer Børsterne et vist Stykke a (Fig. 302 b), vil der være
en tilsvarende Vinkel a mellem de to Felter <DS og Disse vil nu
udøve en vis Tiltrækning paa hinanden, og Resultatet vil blive, at Rotoren
drejer sig og Rotationsrelningen er fra O/; mod <E>S. Man kan ogsaa
sammenligne Forholdene med 2 Magnetspoler R og S, hvoraf R er dreje-
lig og S' er last (Fig. 303). De to Spoler ligger i Serie med hinanden,
og del vil let indses, al R vil dreje sig et vist Stykke, saaledes at begge
Spolers Kraftlinier bliver parallele. Dette vil ogsaa gælde, naar Spo-
lerne gennemløbes af Vekselstrøm, idet Feltet paa samme Tid skifter
Størrelse og Retning i begge Spolerne.
Saasnart Spolen R har drejet sig ud Ira sin oprindelige Stilling, der
er bestemt af Børsternes Stilling paa Kommutatoren, vil straks en ny
Spole indtage dens Stilling o. s. v. Man vil altsaa altid have to Spoler,
der danner Vinklen a med hinanden, og som paavirker hinanden med
en større eller mindre Kvalt svarende til RS = a. At disse to Spoler
paa en og samme Tid drejer rundt (de to Drejefelter) spiller aldeles
ikke nogen Rolle for Størrelsen eller Styrken af den indbyrdes Paavirk-
ning imellem dem.
Naar X. RS er 0° eller 180°, er der ingen indbyrdes Tiltrækning
mellem Felterne R og S, og Rotoren staar altsaa stille, skønt det tænkte
Spolepar R og S stadigt roterer med den sædvanlige synkrone Hastighed.
Vi vil nu igen betragte Motoren.
Vi drejer Børsterne mere og mere fra Stillingen a = 0°, saaledes at
Vinklen a mellem Vektorerne stadigt bliver større. Del viser sig da, at
for en vis Værdi ccr^l50° faar man det største Drejningsmoment.
Drejes Børsterne yderligere, saaledes at a bliver 180°, vil øs og
'ære nøjagtigt modsat retlede, og da vi stadigt gaar ud fra, at de er
hge store, vil de ganske ophæve hinanden, det resulterede Felt O er O.
Motoren er saaledes kortsluttet, og Drejningsmomentet er naturligvis lige-
ledes O, da to Felter liggende i samme rette Linie jo ikke kan udøve
noget Drejningsmoment paa hinanden.
Drejes Børsterne saaledes, at a bliver negativ, vil del ved Betragt-
ning af Billedet med de to Solenoider let kunne indses, al Omløbsret-
ningen for Rotoren bliver modsat. Det er saaledes meget let at vende
Motorens Omløbsretning alene ved Børsteforskydning, men i Praksis vil
<iet altid vise sig at være uheldigt at lade Motoren løbe mod Drejefellets
Omløbsretning (stærk Gnistdannelse).