296
Vi har nu undersøgt, hvorledes Drejningsmomentel varierer, hvis
man tænker sig Strømstyrken konstant, men Børstestillingen forskellig.
Det kunde ogsaa have sin Interesse at se paa Forholdene, naar
Motoren belastes med en konstant Strøm J, og Børstestillingen holdes
konstant i sin gunstigste Stilling for Driften, altsaa saaledes at
z2a^l5O°, medens Netspændingen tænkes variabel.
Naar der sættes Spænding og dermed Strøm paa Motoren, vil der
opstaa visse Modspændinger i denne, nemlig følgende:
Det ohmske Spændingstab i Viklingerne paa Stator, Transformator
og Rotor. Dette vil vi her betragte som saa lille, at vi kan se bort derfra,
kunde sammensætte de to roterende
Vi saa ovenfor, hvorledes vi
Fig. 304.
Felt, som altsaa rote-
Detie
Felter Os og O« til et resulterende Felt CE>.
rer med den synkrone Hastighed n, vil nu ved at skære de siillestaaende
Statorvindinger inducere en EMK i disse — Es. Det samme Felt C* vil
imidlertid ogsaa skære Rotorvindingerne, i Fald disse ikke netop roterer
med samme Hastighed som Feltet. Dersom Rotoren løber under- eller
oversynkront, vil Feltet ø følgelig ogsaa i Roto vindingerne inducere en
EMK = Er.
I selve Igangsætningsøjeblikket staar Rotor stille, og Motoren afgiver
i dette Øjeblik ingen Energi. Den kan da, bortset fra Tabene, heller
ikke optage nogen Energi. J er derfor vinkelret paa Klem spændingen P,
og 90° bagud, da al Modstanden jo bestaar af Selvinduktion i Stator og
Rotor (bortset fra den meget lille ohmske Modstand).