297
Vi afsætter den kendte Strøm J opad, og P afsættes 90° foran
(Fig. 304 a).
Lad os antage, at Motoren er bygget saaledes, at Drejefeltet <X> indu-
cerer lige store Spændinger i Stator og Rotor, altsaa: Es = En. Disse
to Spændinger ligger 150° forskudt for hinanden. De er i Diagrammet
afsat med modsat Fortegn som ~ Es og 4- Er, saaledes at deres Resul-
tant netop bliver lig Netspændingen P.
Efterhaanden som Rotoren begynder at dreje sig med Hastigheden n2,
og ved rigtig Forbindelse skal dette ske i samme Retning som Drejefel-
tet, hvis Hastighed er z?n vil Lederne skæres af dette med Hastigheden
ni—n2 > °£ vil blive mindre. Ved halv synkron Hastighed er
= 4^’ og Er har nu den halve Værdi.
Es er konstant og den samme som før, idet Drejefeltet ø jo stadig
skærer Statorviridingerne med samme (den synkr.) Hastighed. Der er
derfor ingen Grund til, at Es J skulde have forandret sig. Ligeledes er
Es Er konstant og lig 150° som før. Vi kan nu tegne Diagrammet
Fig. 304 b. Derved findes Værdien af P, som altsaa netop er den Værdi
af Klemspændingen, der vil give halv Hastighed. Det ses, at Z. J P = q
er mindre end før, d. v. s. Faseforskydningen er ikke saa stor.
Ved hel synkron Hastighed er E« bleven O, idet Lederne nu ikke
mere skæres af Drejefeltet. Diagrammet er vist paa Fig. 304 c. Klem-
spændingen P er nu netop lig 4- Es.
Tilføres der en endnu større Klemspænding, vil Motoren rotere med
oversynkron Hastighed, og den i Rotor inducerede Spænding har nu
faaet modsat Retning. Det ses af det tilsvarende Diagram (Fig. 304 d),
J P — nu har faaet modsat Fortegn, d. v. s. Strømmen er nu
iorud for Spændingen. •
Ved at tilføre Motoren en til Belastningen svarende passende Klem-
spænding vil man saaledes kunne opnaa ikke alene at faa cos ep — 1,
men endogsaa at faa kapacitiv Faseforskydning.
En saadan Regulering ved en passende Variation af Klemspændin-
gen kan selvfølgelig ske ved Hjælp af en regulerbar Transformator, men
da denne som bekendt er et ret dyrt Apparat (skal forsynes med en
Slags Celleskifler), foretrækker man i Almindelighed at regulere paa
Omdrejningstallet ved Hjælp af Børsteforskydning. Ogsaa paa denne
Maade vil man ved oversynkron Hastighed faa cos <p = 1 eller endog
kapacitiv Faseforskydning.
Naar f. Eks. ved en 50 HK Motor (Siemens Schuckert) Børstestil-
lingen varieres, idet Drejningsmomentet holdes konstant svarende til fuld
Belastning ved normalt Omløbstal, vil /?, naar Børsteforskydningen er ca.
123°, være faldet til Halvdelen af synkront Omløbstal, og Motoren vil
saa gaa i Staa. Den er altsaa ustabil ved Børsteforskydninger under 123 °.
Man vil saaledes kun kunne regulere Motoren fra halv Synkronisme
og opefter, og man vil ikke kunne sætle den jævnt i Gang ved Børste-
forskydning.