Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
299 Fig. 305 viser Kurvene for J, n og cos cp for varierende Børstestilling og konstant Drejningsmoment for en 50 HK Motor fra Siemens-Schuckert. Virkningsgraden for en saadan Motor med dobbelt Børstesæt er ved synkron Gang knapt saa høj som for en almindelig Induktionsmotor, men den bliver ved lavere Hastigheder hurtigt betydeligt højere i Sam- menligning, fordi Induktionsmotoren jo kun kan reguleres ved Tilintet- gørelse af en Del af Rotorens Energi. Fig. 306 viser Virkningsgraden for den samme 50 HK Motor ved forskellige Omdrejningstal og forskellige Belastninger. Den beskrevne Motor kan reguleres op til ca. 30 % over synkron Hastighed ved uforandret Drejningsmoment, svarende til Drejningsmo- mentet ved normal Last. Den vil altsaa kunne overbelastes med disse 30%, idet HK = k-D-n. 1. Hastighedsregulering ved meget store Motorer. De trefasede Kommutatormotorer kan ikke bygges større end ca. p-40 HK, hvor p er Polpartallet. En Maskine med synkront Omløbstal 750 ved 50 Perioder kan saaledes ikke bygges større end ca. 160 HK. Dette kommer af, at man ved synderligt større Maskiner vil faa for store Vanskeligheder med Kommateringen. Man vil ved disse Motorer Uge saa lidt som ved den enfasede Kommutatormotor kunne helt under- trykke eller bortskaffe Kortslutningsstrømmene i de Spoler, der netop er ved at kommatere. Da Viklingens ohmske Modstand og ligeledes Kullenes Modstand (Mere Kul) er mindre ved de større Motorer, vil Kortslutningsstrømmen 1 (le kommaterende Spoler saaledes blive værre ved de større Maskiner. Kunstig indført Modstand vil ganske vist hjælpe noget, men vil samti- digt bidrage til formindsket Virkningsgrad.