Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
300 Man kan da for Ekspl. hjælpe sig paa følgende Maade (Fig. 307), idet man som Hovedmotor anvender en almindelig Induktionsmotor, der paa sin Aksel bærer en saakaldet Reguleringsmotor. Dennes Anker besidder en Kommutator, hvis 3 Børster er forbundet til Hovedmotorens Kontaktringe. Endvidere er Hjælpemotorens Anker forsynet med 3 Kontaktringe, der gennem en regulerbar Transformator er forbundet til Nettet. Hjælpemotorens Stator behøver ikke nogen Magnetiseringsbevikling, da Maskinen er i Stand til fra Rotoren at magnetisere sig selv med Vekselstrømmen. Nettets Frekvens er^. Hertil vilde svare et synkront Omløbstal nr for Hovedmotoren. Denne har imidlertid et vist Slip og Omløbstallet er derfor kun Rotorstrømmens Frekvens er dax; = • Denne 60 Strøm føres til Hjælpemotorens Kommutator, hvis Hastighed er n2. Efter Kommutatoren, d. v. s. inde i Hjælpemotorens Anker, er Periodetallet nu bleven Hjælpemotoren er altsaa en Frekvens- 60 omformer, og den omformede Strøm vil kunne tilføres Nettet gennem den regulerbare Transformator. Ved Regulering paa denne, kan man udtage niere eller mindre Energi fra Hoved motorens Rotor og sende den tilbage til Nettet, og Hovedmotoren vil som Følge heraf arbejde med et større eller mindre Slip. Hjælpemotoren omsætter ikke den elektriske Energi med mekanisk Energi som Mellemled, og den arbejder derfor ligesom Etankeromforme- ren med en meget høj Virkningsgrad. Hastighedsreguleringen kan følge- lig paa denne Maade ske meget økonomisk. Foruden denne lindes der en Mængde andre Kombinatoner med Hjælpemotorer, som det dog vil føre for vidt at komme nærmere ind paa her. m. Igangsætning af Kommutatormotorer. Alle Kommutatormotorer saavel for enfaset som for flerfaset Strøm vil kunne sættes i Gang 1) paa sædvanlig Maade med Igangsætnings- modstand, 2) eller med Induktionsspole, eller man vil kunne anvende en 3) regulerbar Transformator. Endvidere vil visse Motortyper kunne sættes i Gang ved 4) Børste- forskydning. 1) Ved Igangsætning ved Hjælp af en almindelig Igangsætningsmod- stand borlødsles en hel Del Energi i Form af Varme i Modstanden. Denne Metode benyttes derfor kun lidt, og da ved smaa Motorer, der kun startes forholdsvis sjældent.