Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
301 2) Induktionsspolen er billigere at anvende end Modstanden, thi da den ikke sluger Energi og altsaa ikke skal optage nogen Varme, udover det, der udvikles paa Grund af dens egen uundgaaelige ohmske Mod- stand, kan den bygges ret spinkel. Det er dog en slem Fejl, at den store Faseforskydning fremkalder et stort induktivt Spændingsfald paa Nettet, som kan genere andre Strømforbrugere. Denne Igangsætnings- maade forbydes derfor i Almindelighed af Elektricitetsværkerne. 3) Ved Hjælp af en regulerbar Transformator kan man gaa i Gang med stor Strøm ved lav Spænding. Man optager altsaa ikke stor Energi fra Nettet, man bortøder ingen Energi (bortset fra de meget smaa Trans- formatortab), og Drejningsmomentet bliver stort paa Grund af den store Strøm. Denne Igangsætningsmaade er saaledes meget god. Dens eneste Fejl er Udgiften til den regulerbare Transformator. 4) Maskiner, som skal startes ved Forskydning af Børsterne, skal ikke alene være af en af de dertil brugbare Typer, men skal ogsaa være konstruerede med dette særlige Forhold for Øje. Denne Igangsætningsmaade er yderst bekvem, og den har desuden den Fordel, at alle Igangsætningsapparater ganske bortfalder. Ved Børste- forskydning til modsat Side kan man vende Omdrejningsretningen for Enfasemotorerne, hvilket derimod ikke bør ske for Trefasemotorerne. Denne Igangsætningsmaade anvendes paa Grund af sin store Simpel- hed særdeles meget og har i væsentlig Grad medvirket til, at de dertil egnede Motorer har vundet saa stor Udbredelse. Eksempelvis skal nævnes en saadan enfaset Motor fra Allmänna Svenska Elektr. A/B. Den kan ved Børsteforskydning reguleres op fra Stilstand til 20 å 30 % over Syn- kronisme. Den er forsynet med en Centrifugalregulator, der ved en vis stor Hastighed (ved Tomgang) enten kan frakoble Maskinen eller om- koble den til en Shuntmotor, der saa løber videre med denne Hastig- hed. Denne Motor udvikler ved 1000 Omdrejninger og 50 Perioder 15 HK. En fuldstændig kapslet enfaset 7,5 HK Seriemotor for 220 Volt, 50 Perioder fra samme Firma har følgende karakteristiske Tal: n = 1100, n = 79 %, cos ep — 0,96 n = 900, n — 80 %, cos ep = 0,95 n = 700, n — 76 %, cos ep = 0,83 Den sættes ligeledes i Gang ved Børsteforskydning. h. Afsluttende Bemærkninger. Ved Valget af hvilken Type Motor man skal tage, maa man lige- som ved Valget af en Jævnstrømsmotor gøre sig fuldtud klart, under