Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
309 af en synkron Maskine, d. v. s. indtil 10—15 000 Volt. Jo mindre Ma- skinen bliver, des mere synker ligesom ved synkrone Maskiner den til- raadelige Statorspænding, og det kan da blive nødvendigt ved Hjælp af en almindelig Transformator at omsætte den for høje Overføringsspæn- ding til en passende lavere Statorspænding. Nøjagtigt det samme gælder for den synkrone Motor, som senere skal omtales. Induktionsmotorens Hastighed falder ganske lidt med Belastningen, men Slippet er sjældent mere end nogle ganske faa Procent. Den asyn- krone Motor har den Fordel, at den i Modsætning til de to synkrone Omsættere absolut ikke kan falde ud af Takt og gaa i Staa. Den har endvidere den Fordel, at den er selvmagnetiserende og altsaa ikke behøver Jævnstrøm til sin Magnetisering saaledes som de synkrone Maskiner. Den egner sig derfor i særlig Grad til Drivkraftmaskinen i et Omformeragregat paa saadanne Steder, hvor der ikke findes noget Jævnstrømsbatteri, eller hvor man kan befrygte, at Batteriet ved et Driftsuheld skulde blive afladet, hvorved det vilde blive noget vanskeligt at faa en »synkron Understations i Drift igen. Til de sidst nævnte Fordele svarer dog den Mangel, at Ma- skinen maa magnetisere sig selv med watlløs Strøm, hvorfor der altid under Driften maa være en vis Faseforskydning mellem Strøm og Spæn- ding. Som Følge heraf maa altsaa hele det elektriske System have et betydeligt større Kobberlværsnit, end hvis der var anvendt synkrone Ma- skiner. Dette vil altsaa sige, at Virkningsgraden for Kraftoverføring med asynkrone Omformersæt er noget lavere end for synkrone Maskiner. Ma- skinen sættes let i Gang fra Vekselstrømssiden, blot ved Hjælp af en al- mindelig Igangsætningsmodstand for Induktionsmotorer. Den arbejder særdejes godt parallelt med Batterier og almindelige dampdrevne Shunt- msakiner. Maskinen kan kun under særlige Forhold omsætte Jævnstrøm til Vekselstrøm, men dette skal vi ikke komme nærmere ind paa her, da en saadan Anvendelse er yderst sjælden. g. Den synkrone Motor-Dynamo. Ligesom den asynkrone Motor arbejder den synkrone Motor med eller uden Transformator, eftersom Kraftoverføringsspændingen er meget høj eller ringe og eftersom Motoren er lille eller stor. Grænserne er praktisk talt de samme for begge Maskiner. Maskinernes Omdrejningstal er abso- lut konstant (forudsat at Generatorens Frekvens holdes konstant) og al- deles uafhængig af Belastningen. Den synkrone Motor har et særligt Magnetsystem, der maa fødes udefra med Jævnstrøm. For at man derfor altid kan være sikker paa at kunne faa sin Understation igang igen efter en komplet Standsning, maa man absolut sørge for, at den nødvendige Jævnstrøm til Magnetiseringen nemt kan skaffes tilveje, for Eksempel fra et Akkumulatorbatteri. Ved Hjælp af Magnetiseringen kan man regulere Faseforskydningen paa Nettet, derved at man (hvad der er det hyppigste Tilfælde) ved Overmagnetisering af den synkrone Motor tvinger denne til at levere forudilende Strøm, der kan neutralisere bagud ilende Strømme