309
af en synkron Maskine, d. v. s. indtil 10—15 000 Volt. Jo mindre Ma-
skinen bliver, des mere synker ligesom ved synkrone Maskiner den til-
raadelige Statorspænding, og det kan da blive nødvendigt ved Hjælp af
en almindelig Transformator at omsætte den for høje Overføringsspæn-
ding til en passende lavere Statorspænding. Nøjagtigt det samme gælder
for den synkrone Motor, som senere skal omtales.
Induktionsmotorens Hastighed falder ganske lidt med Belastningen,
men Slippet er sjældent mere end nogle ganske faa Procent. Den asyn-
krone Motor har den Fordel, at den i Modsætning til de to synkrone
Omsættere absolut ikke kan falde ud af Takt og gaa i Staa. Den har
endvidere den Fordel, at den er selvmagnetiserende og altsaa ikke behøver
Jævnstrøm til sin Magnetisering saaledes som de synkrone Maskiner. Den
egner sig derfor i særlig Grad til Drivkraftmaskinen i et Omformeragregat
paa saadanne Steder, hvor der ikke findes noget Jævnstrømsbatteri, eller
hvor man kan befrygte, at Batteriet ved et Driftsuheld skulde blive afladet,
hvorved det vilde blive noget vanskeligt at faa en »synkron Understations
i Drift igen. Til de sidst nævnte Fordele svarer dog den Mangel, at Ma-
skinen maa magnetisere sig selv med watlløs Strøm, hvorfor der altid
under Driften maa være en vis Faseforskydning mellem Strøm og Spæn-
ding. Som Følge heraf maa altsaa hele det elektriske System have et
betydeligt større Kobberlværsnit, end hvis der var anvendt synkrone Ma-
skiner. Dette vil altsaa sige, at Virkningsgraden for Kraftoverføring med
asynkrone Omformersæt er noget lavere end for synkrone Maskiner. Ma-
skinen sættes let i Gang fra Vekselstrømssiden, blot ved Hjælp af en al-
mindelig Igangsætningsmodstand for Induktionsmotorer. Den arbejder
særdejes godt parallelt med Batterier og almindelige dampdrevne Shunt-
msakiner. Maskinen kan kun under særlige Forhold omsætte Jævnstrøm
til Vekselstrøm, men dette skal vi ikke komme nærmere ind paa her, da
en saadan Anvendelse er yderst sjælden.
g. Den synkrone Motor-Dynamo.
Ligesom den asynkrone Motor arbejder den synkrone Motor med eller
uden Transformator, eftersom Kraftoverføringsspændingen er meget høj
eller ringe og eftersom Motoren er lille eller stor. Grænserne er praktisk
talt de samme for begge Maskiner. Maskinernes Omdrejningstal er abso-
lut konstant (forudsat at Generatorens Frekvens holdes konstant) og al-
deles uafhængig af Belastningen. Den synkrone Motor har et særligt
Magnetsystem, der maa fødes udefra med Jævnstrøm. For at man derfor
altid kan være sikker paa at kunne faa sin Understation igang igen efter
en komplet Standsning, maa man absolut sørge for, at den nødvendige
Jævnstrøm til Magnetiseringen nemt kan skaffes tilveje, for Eksempel fra
et Akkumulatorbatteri. Ved Hjælp af Magnetiseringen kan man regulere
Faseforskydningen paa Nettet, derved at man (hvad der er det hyppigste
Tilfælde) ved Overmagnetisering af den synkrone Motor tvinger denne til
at levere forudilende Strøm, der kan neutralisere bagud ilende Strømme