Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
321 Den Strøm af dette Periodetal, der opstaar i Rotoren, vil igennem Forbin- delsesledningerne mellem Rotor og Jævnstrømsanker gaa over i dette og her blive omformet til Jævnstrøm paa almindelig Maade. Man har der- f _ P2 lor — — n2, hvor p2 er Jævnstrømsmaskinens Polpartal. Heraf faas det fælles Omløbstal for begge Maskinerne: Tages nu for Eksempel lige mange Poler paa begge Maskinerne, alt- saa p2 = p2, faas n2 = og ~2 = | Asynkronmotoren løber saaledes med 50 pCt. Slip. Den halve Effekt tages ud af Rotoren i Form af Strøm med det halve Periodetal og føres til Jævnstrømsmaskinen, der direkte omformer den til Jævnstrøm. Den anden Halvdel af Effekten giver et mekanisk Drejningsmoment, der paa almindelig Maade driver Jævnstrømsmaskinen som Dynamo. Den induktive Modstand for Transformeringen er paa Grund af Kon- struktionen som Induktionsmotor temmelig stor. Det kan derfor indses, at en Spændingsregulering paa Jævnstrømssiden (for Haanden eller ved Kompoundbevikling) meget let vil kunne opnaas, baade fordi der er in- duktiv Modstand foran den Del af Jævnstrømsmaskinen, der virker som Etankeromformer, og fordi Maskinen jo forøvrigt arbejder som alminde- lig Shuntdynamo. Der opstaar selvfølgelig ved Reguleringen nogen Fase- forskydning, der dog er saa ubetydelig, at den næsten ingen Rolle spiller for Økonomien. Skal Spændingen reguleres kontinuerligt over ét større Omraade (for Eksempel til Opladning af Batteri), kan man anvende de samme Metoder til Spændingsreguleringen som omtalt under 1—3 for Etankeromformere, særlig vil vel Vekselstrømsboosteren blive anvendt. Kaskadeomformeren kan efter Ønske bygges med et Spændingsfald fra Tomgang til fuld Belastning fra 5 til 20 pCt. Naar en Omformer ikke skal arbejde parallelt med andre Jævnstrømsmaskiner eller et Puffer- batteri, er et Spændingsfald saa lille som muligt at foretrække, idet den derved vinder betydeligt i Overbelastningsevne og kan bygges en hel Del mindre end en tilsvarende Motor-Dynamo. Den optager da kun halvt saa stort et Gulvareal som denne. Kommuteringen er særdeles god, navnlig fordi Periodetallet er det halve af Generatorernes, altsaa for Eksempel 25 i Stedet for de 50 paa Nettet. Igangsætningen foregaar særdeles let fra Vekselstrømssiden. Fig. 316 viser den ældre Metode til Igangsætning uden automatisk Synkronisering. Der sættes først Højspænding paa Stator ved Hjælp af en Olieafbryder med Forkoblingsmodstand. Der induceres da Spændinger i Rotorens 12 Faseviklinger. Først bruges kun 3 af disse, idet de gennem 3 Kon- taktringe er forbundne til de 3 Startmodstande, hvis modsatte Ender er forbundne til et fælles neutralt Punkt. Ved forudgaaende Forsøg 1 Gang 21