Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
336 I Stedet for Smeltesikringer anvendes som omtalt ofte automatiske Afbrydere med Maksimaludløsning. Ligeledes forsynes Afbryderne un- dertiden med Returstrømsudløsning og ret ofte med Nulspændingsudløs- ning. Igangsættere med automatisk Nulspændingsudløsning bør altid an- vendes for Vekselstrømsmotorer, idet der paa Vekselstrømsanlæg, hvor der ikke findes noget Akkumulatorbatteri, er meget større Sandsynlighed for, at Spændingen ved et Driftsuheld i kortere Tid kan forsvinde fra Nettet, end det er Tilfældet med Jævnstrømsanlæg med nogenlunde store Batterier. Det er selvfølgelig givet, at ingen af disse Maskiner, hverken Jævn- strøms- eller Vekselstrømsmaskinerne, maa arbejde ved en højere Spæn- ding, end den de er bestemt til. Selvom man saaledes har søgt paa bedste Maade at beskytte sin Dynamo eller Motor, kan der dog under Driften opstaa en hel Række af Fejl, som det naturligvis gælder om at erkende saa hurtigt som muligt og faa afhjulpne, inden Fejlen bliver altfor skæbnesvanger for Maskinen. Ved J æ v n s t r ø m s m a s k i n e r er Kommutatoren det Sted, hvor de fleste Fejl optræder eller paa en eller anden Maade giver sig tilkende, ikke sjældent pa Grund af daarlig Pasning. Som oftest viser Fejl paa Kommutatoren sig ved en stærk Gnistdan- nelse under Børsterne. Dette kan skyldes: 1. Fejl Børstestilling. Ved ældre Maskiner skal Børsterne i Alminde- lighed, efterhaanden som Maskinen belastes, forskydes noget fra den Stil- ling, hvori de stod ved Tomgang. Ved Dynamomaskiner sker Forskyd- ningen med Omdrejningsretningen; ved Motorer er det modsat. Ved de nyere Maskiner findes der i Almindelighed et Mærke, og man maa da paase, at Børstebroen staar nøjagtigt ud for dette Mærke. Navn- lig ved Maskiner med Vendepoler er det af stor Vigtighed, at Børstestil- lingen er rigtig, og Maskinen bør i saa Tilfælde løbe aldeles gnistfrit selv ved stærk Overbelastning. Undertiden kan Kommuteringen forbedres ved Anvendelsen af haardere Kul, saafremt Gnistdannelsen da ikke simpelthen skyldes for stærk Strømbelastning af Kullene, thi i saa Tilfælde vil blø- dere Kul være at foretrække. Er Børsternes Stilling ved Vendepolsmaskiner urigtig, kan man risi- kere, at Maskinen, saafremt man svækker det rigtige Magnetfelt stærkt for at faa Maskinen til at løbe hurtigere, meget let vil kunne løbe løbsk. Hvis man ved ældre Maskiner uden Vendepoler vil prøve at forcere Omdrejningstallet ved at svække Magnetfeltet, vil man saa godt som altid faa stærk Gnistdannelse paa Kommutatoren. Man bør derfor aldrig uden efter Samraad med Maskinens Leverandør indrette sig paa saadanne Ha- stighedsreguleringer. 2. En anden Aarsag til Gnistdannelse kan være, at Isolationslaget mellem Kobberlamellerne i Kommutatoren ikke slides lige saa stærkt som Kobberet og derfor kommer til at springe noget frem. Det nytter ikke