Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
337 i dette Tilfælde at slibe Kommutatoren af med Glaspapir, idet dette kun slibei Kobberet, men ikke kaii slibe Glimmeret og Isolationen; man gør da kun ondt værre derved. Derimod kan man bruge Karborundumpapir, hvilket ikke maa forveksles med Smergelpapir eller Smergellærred. Der maa helst ikke anvendes nogetsomhelst Smergelpræparat hverken til at slibe Kommutatoren eller Børsterne af med, da det er ret godt ledende. Saafremt almindelig Afslibning ikke hjælper, kan man prøve forsig- tigt med en lille dertil indrettet Skraber at skrabe det fremspringende Glimmer bort mellem hver eneste Lamelle hele Kommutatoren rundt; dette er et drøjt Stykke Arbejde og maa gøres med stor Forsigtighed, men det vil i Almindelighed vise sig yderst gavnligt Hvis Kommutatoren skulde være saa forbrændt, at en Afslibning ikke kan tage Brandsaarene bort, maa Kommutatoren afdrejes, og dette bør kun foretages af dertil særligt uddannede Folk, hvorfor man helst skal lade Fabrikanten gøre det. Selv en nok saa dygtig mekanisk Drejer, der ikke er øvet i dette specielle Stykke Arbejde, bør ikke udføre denne Af- drejning, da han efter al Sandsynlighed let kan komme til at gøre mere Skade end Gavn. Hvis der sættes nye Børster i en Maskine, maa disse omhyggeligt tilslibes, saa at de fuldtud kommer til at hvile paa Kommutatorens krum- me Overflade. Dette kan ske med Glaspapir eller Karborundumpapir, der med Papirsiden mod Kommutatoren trækkes frem og tilbage under Bør- sterne, idet man passer paa ikke at komme til at afrunde Børstekullenes Kanter. Efter en saadan Tilslibning maa Maskinen helst løbe tomt i et Par Timer, for at Kullene yderligere kan tilpasse sig efter Kommutatoren. 3 a. Andre Aarsager til Gnistdannelse kan være, at der har sat sig smaa Kobbergrader mellem Lamellerne, saaledes at der bliver Forbindelse mellem disse eller der kan være 4 b. Forbindelse mellem nogle Lameller, fordi Micaisolationen er øde- lagt af Olie. 5 a. Fejl ved Ankerviklingen enten derved, at der er Kortslutning inden i en og samme Ankervinding, eller der er 6 b. Forbindelse fra Ankervikling til Jern, eller der er 7 c. mangelfuld Forbindelse mellem Ankervikling og Kommulator. De fleste af disse Fejl kan kun rettes af sagkyndige Folk. 5 . Saafremt der er Kortslutning i en og samme Anker vinding, vil denne Vinding paa en Dynomamaskine i Løbet af ca. ty Minut efter, at Maskinen er bleven magnetiseret, blive saa hed, at man kan lugte den svedne Isolation. Maskinen maa da straks standses, og man kan let føle sig til, hvor den varme beskadigede Spole findes. 6 . Hvis denne Slags Kortslutning findes i en MoLor, vil denne i Almindelighed ikke gaa i Gang, eller den vil gaa ganske langsomt og stødvis. 10 Hvis der er Kortslutning mellem to Ankerspoler eller to Kommu- tatorlameller i længere Afstand fra hinanden, vil alle mellemliggende Spo- 22