340
Ved moderne Maskine;* hænder det yderst sjældent, at saadant finder
Sted, efter at man har lært at indse, efter hvilke Love Pendulsvingnin-
gerne finder Sted, og fundet paa hvilken Maade de kan dæmpes.
I tidligere Tid, da man ikke tog tilstrækkelig Hensyn til en passende
lav Uregelmæssighedsgrad af Drivkraftmaskinen, og da man ikke sørgede
for, at baade Generator og Synkronmaskine havde tilstrækkelig sinusf or-
met Strøm og Spænding, hændte del meget ofte, at de stærkere Impulser
fra Drivkraftmaskinen eller fra den uregelmæssige Belastning kunde kom-
me i Resonans med Kurverne selv eller deres højere harmoniske, og da
man samtidig ikke var klar over, hvilke Forhold, der virkede dæmpende,
kunde det ikke sjældent hænde, at det kunde blive aldeles umuligt at
faa andre Generatorer, Synkronmotorer eller Etankeromformere til at gaa
parallelt paa Nettet.
Naar en Generator, en Synkronmotor eller en Etankeromformer ro-
terer, kan man tænke sig, at Feltet i den roterende Del forbindes med
Feltet i den faststaaende Del ved Hjælp af magnetiske Kraftlinier, der
kan betragtes som strammede Elastikker; det maa erindres, at Magnet-
felt og Ankerfelt roterer synkront samme Vej, saaledes at deres indbyrdes
Stilling til hinanden kun varierer ganske lidt med Belastningen, jo mere
Maskinen belastes, desmere strammes Elastikkerne. Feltet i den roterende
Del faar en vis Tilbøjelighed til at sakke agterud for det i Statoren væ-
rende Felt.
Naar nu pludselig Drivkraftmaskinen forandrer Hastighed, for Eks-
empel antager en noget større Hastighed, vil den roterende Del af Syn-
kronmaskinen paa Grund af sit Inertimoment ikke øjeblikkelig kunne
følge med Hastighedsforandringen, hvorved alle Elastikkerne vil stram-
mes; for at forhindre en Forskydning af Feltet samt for al forøge Ma-
skinens Inerti svarende til den højere Frekvens opstaar der en Strøm mel-
lem Generatoren og Synkronmaskinen, der søger at bevirke, at Synkron-
maskinen snarest mulig kommer under normale Forhold igen, det vil
sige, at Elastikkerne antager samme Stramhedstilstand som før. Denne
korrektive Strøm, der jo ifølge sin Natur maa være en Wattstrøm, er
muligvis saa stor, at den accelererer Synkronmaskinens Rotor for stærkt,,
saaledes at Rotoren kommer over paa den anden Side af sin relative Lige-
vægtsstilling; der vil da opstaa en korrektiv Strøm i modsat Retning, og
hvis i det samme Generatorens pludselige Hastighed fra før afløses af
en Hastighedsformindskelse, ses dette at have en stærk Indflydelse paa
den korrektive Strøm, og Rotoren retarderes betydelig stærkere, end den
før blev accelereret.
Hvis nu de to Svingningstider svarer til hinanden, vil denne Veksel-
virkning kunne fortsættes saa længe, indtil den relative Forskydning mel-
lem Rotor og Stator bliver saa stor, at Maskinen falder ud af Synkron takt,,
d. v. s. at Elastikkerne brister.
Hvis Selvinduktionen i Synkronin askin ens Armatur er stor, vil de»
korrektive Strøm være forholdsvis lille, og den Kraft, der skal forøge eller