Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
341 lormindske Rotorens Inerti, vil som Følge heraf være forholdsvis ringe, saaledes at Maskinen vil være meget tilbøjelig til at falde ud af Takl for forholdsvis smaa Forandringer i den relative Stilling mellem Stator og Rotor; men paa den anden Side, hvis Selvinduktionen er meget lille, saa vil den korrektive Strøm let kunne blive større end det, der er nødven- digt, for lige netop at accelerere eller retardere Rotoren paa passende Maade, hvorved Maskinen vil svinge stærkere end behøves, og Pendlingen er altsaa paa denne Maade begyndt at virke. Det vil indses, at naar Synkronmaskinen løber hurtigere end Gene- ratoren, vil den virke som Generator; naar den løber langsommere, vi] den arbejde som Motor. Derved forskydes Feltkurven frem og tilbage over Polen, saaledes at snart den ene ög snart den anden af Polskoens Kanter er stærkere mættet med Magnetisme, hvilket svarer til det tidligere nævnte Billede, at Elastikkerne snart strammes paa den ene Side, snart paa den anden Side. Dette vil ved Etankeromformere give Anledning til Gnistdannelse ved Børsterne paa Kommutatoren. Man har Midler til at dæmpe Pendulsvingningerne, idet man nemlig i Polskoen indlægger parallelt med Akslen svære Kobberstænger, der ved begge Ender forbindes med kraftige Tværstykker. Saafremt Pendulsving- ningerne skulde begynde at vise sig, vil der paa Grund af den skiftende Magnetisme i den kortsluttede Bevikling opstaa meget stærke Strømme, der ligesom alle Induktionsstrømme søger at modvirke den Bevægelse, der har fremkaldt dem, altsaa søger at hæmme Pendulsvingningerne. Moderne Maskiner bygges nu til Dags med en Polkurve, der saavidt mulig nærmer sig den ideale Sinuskurve. Der findes da i Almindelig- hed kim denne ene Grundkurve, der eventuelt kan give en nogenlunde udpræget Resonans. De Overbølger, der opstaar af andre Aarsager, kan ved passende Konstruktion af Maskinen næsten fuldstændigt neutraliseres. Maskinen gives saa lille en Sevinduktion som mulig, da derved Maskinens Evne til at følge pludselige Hastighedsforandringer bliver saa stor som mulig, og der sørges ved kraftige Dæmpere paa Polskoene for, at den paa Grund af den ringe Selvinduktion kraftige korrektive Strøm ikke skal kunne frembringe nogen Slags Pendulsvingninger. Den korrektive Strøm løber, som man vil have forstaaet, ikke alene gennem Synkronmaskinens, men ogsaa gennem Generatorens Armatur og kommer derved til at paavirke det hele System, saaledes at een Synkron- inaskine, der svinger, vil paavirke alle andre Synkronmaskiner i Syste- met; ligeledes vil een eneste Omformer, der er forsynet med Kobberdæm- pere, kunne forhindre Pendulsvingninger i andre Omformere, hvorved dens Kortslutningsbevikling, saafremt de andre Maskiner er daarligt byg- gede, vil kunne blive fuldstændig glødende. Induktionsmotorer, der ar- bejder paa Systemet, vil virke paa samme Maade som Kobberdæmperne paa Polskoene, idet de dæmpende Hvirvelstrømme i saa Tilfælde opstaar i Rotorens Kortslutningsbevikling. •