342
Jo højere Periodetallet bliver, og jo større den wattløse Strøm i Sy-
stemet er, des mere er baade Synkronmotorer og Etankeromformere ud-
satte for Pendulsvingninger. Nutildags behøver man egentlig kun at
frygte Pendulsvingninger, naar Drivkraftmaskinen for Generatoren er en
Forbrændings- eller Eksplosionsmotor. Dampmaskinen er bedre i denne
Henseende, medens Dampturbiner er de absolut bedste.
Svingningsfænomener kan ogsaa optræde ved Jævnstrømsmaskiner
med Vendepoler og iagttages ikke helt sjældent ved Shuntmotorer med
Vendepoler, hvorfor Fænomenet skal omtales nærmere for disse. Sving-
ningerne, der gerne har en Svingningstid paa 1—5 Sekunder, hidrører
fra Ankerreaktionens Indvirkning paa det egentlige Magnetfelt og fra de
kortsluttede Strømme under Børsterne. Ved Motorer med stærk Felt-
svækning (højt Omløbstal) vil de nævnte to Aarsager have forholdsvis
den stærkeste Indflydelse, hvorfor Svingningerne lettest vil optræde ved
hurtigtløbende Motorer, og ved Motorer med et nogenlunde stort Inerti-
moment.
Lad os antage, at Belastningen for en saadan Motor vokser lidt. Det
vil da paa Grund af Ankerreaktionen opstaa en vis Feltsvækning, og Mo-
toren maa for at opretholde Ligevægten P—= E antage større Ha-
stighed. Paa Grund af Inertien sker dette ikke straks, E vokser ikke
tilstrækkelig hurtigt, og Motoren maa da optage noget mere Strøm, hvil-
ket yderligere svækker Feltet. Efterhaanden accelereres Motoren paa
Grund af denne forøgede Strøm ikke alene tilstrækkeligt, men muligvis
endda for meget, saaledes at E bliver større end paakrævet. Motoren
optager da mindre Strøm fra Nettet, Feltsvækningen ophører, og Maski-
nen retarderes. Paa Grund af sit store Inertimoment varer det lidt, før
Retardationen indtræffer, men til Gengæld bliver den endelig saa kraftig,
at den ogsaa gaar ud over denne Ligevægtsstilling. Maskinen er kommen
i Svingninger, som under uheldige Forhold kan blive saa stærke, at Kom-
mutatoren gnistrer stærkt, og eventuelt kan det ende med Driftsstandsning.
Forholdet forværres ganske betydeligt, naar Børsterne ikke staar nøj-
agtigt i den neutrale Zone, men er forskudt lidt tilbage mod Omløbsret-
ningen. Det ses umiddelbart af Fig. 326 a, at en Forstærkning af Be-
lastningen, altsaa ogsaa en Forstærkning af Vendepolen i dette Tilfælde
vil frembringe en Svækkelse af Hovedpolen, altsaa en Modkompounde-
ring.
Stilles derimod Børsterne lidt fremad i Omløbsretningen (Fig. 326 b),
opnaas en Medkompoundering, saaledes at Vendepolerne vil modvirke
den af en eventuel Belastningsforøgelse fremkaldte Feltsvækning. Man
har altsaa herved et Middel til at modvirke en eventuel Tilbøjelighed til
Pendulsvingninger.
Paa samme Maade vil en forstærkende Kompoundbevikling paa Ho-
vedpolerne kunne ophæve Tilbøjeligheden til Svingninger.
Noget tilsvarende Fænomener kan gøre sig gældende ved hurtigtlø-
bende stærkt feltsvækkede Jævnstrømsdynamoer med Vendepoler, naar