350
stærkt i pludselige Spring, da dette straks vil give sig ubehageligt til
Kende i Lyset.
Ved Vekselstrømsanlæg til Belysning bør ikke gerne anvendes Periode-
tal under ca. 45, da Øjet ved lavere Periodetal vil kunne opfatte en Blink-
ning i Lysstyrken.
Saavidt muligt kobles Glødelamper altid i Paralleldrift til Nettet, da
man derved bliver i Stand til at tænde og slukke hver enkelt for sig
uafhængigt af de andre.
Buelamper maa dog som oftest kobles 2 og 3 eller flere i Serie, da
de færreste Buelamper kan bygges direkte for 110 eller 220 Volt.
Undertiden, men dog ret sjældent, sættes Metaltraadslamper i Serie
(Lysekroner, Trappegange og lign. Steder med samtidig Tænding).
2. Lamper med Glødetraad
[incandecent lamps — Gluhlampen].
a. Kultraadslamper.
Den første praktisk brugelige Kultraadslampe konstrueredes i 1879
af Edison. Indtil for nogle faa Aar siden benyttedes Kultraadslamperne
overalt, hvor den ønskede Lysstyrke laa mellem 10 og 50 Lys, og endnu
finder de en hel Del Anvendelse.
Ved 110 og 220 Volts Anlæg anvendes sjældent Lamper under 10 HL,
medens man i 65 Volts Anlæg har Lamper paa 6 å 8 Lys. De normale
Lysstyrker er 10, 16, 25, 32, 50 HL.
Lampen bestaar af en tynd Kultraad, der er anbragt i en lufttom
Glasbeholder (Vacuum ca. 0,2 mm Hg), og som bringes i Glød ved Varme-
, udviklingen fra en elektrisk Strøm, der passerer Traaden.
Denne har en bestemt Modstand, som dog aftager lidt med voksende
Temperatur (Fig. 329). Ved en bestemt Spænding (f. Eks. 110 Volt) vil
der da gaa en bestemt Strøm (f. Eks. 0,46 Amp.) gennem Traaden. (Mod-
110v
standen er altsaa lig q = ^40 Ohm). Lampen vil under disse For-
110v-0,46A
hold give ca. 18 Lys, idet der bruges —JgHL---~ 2,8 Watt pr. HL.
Varmeudviklingen pr. Sekund i Traaden er:
F E2
0,24 • J • E = 0,24 •-=-•£ = 0.24 • o g°
n li
eller for det betragtede Eksempel:
1102
0,24 • w = 12,1 <7°.
Hvis Lampen udsættes for en 10 % højere Spænding, bliver Varme-
udviklingen 0,24 • (1 ^240= 1^6 g °, d. v. s. ca. 20% forøget.