idet Temperaturforøgelsen, i Modsætning til hvad der er Tilfældet ved
Kultraadslamper, her vil bevirke en Modstandsforøgelse. Lampen vil
altsaa gerne bevare sin Ligevægtstilstand.
Selvom en saadan Lampe maaske har faaet en Lysforøgelse paa 40
pCt., vil Merforbruget i Strøm dog kun være ca. 5 pCt. For den 32 Lys.
110 Volts Osramlampe, hvis Kurver er fremstillede paa Fig. 339. I og IV,
er Traadens Længde lidt over 500 mm, og dens Tykkelse er ca. 0,05 mm.
Kurverne viser, at det specifikke Wattforbrug er omtrent konstant, idet
det efter 1000 Timers Forløb kun er vokset ganske ubetydeligt. Lys-
styrken er samtidigt kun aftaget med knapt 10 pCt., medens Kultraads-
lampen har mistet 25 pCt. ved samme Brændetid i 1000 Timer.
Lampens praktiske Levetid er i Virkeligheden kun afhængig af Traa-
dens Holdbarhed og ikke af Lysstyrketabet. Under gunstige Forhold
brænder Osramlamperne i indtil 6000 Timer, medens ca. 2000 Timer maa
regnes som en praktisk Gennemsnitsværdi.
Af væsentlig Betydning for en Metaltraadslampes Levetid er den 1 em-
peratur, der er omkring Glasset, og de opgivne Levetider gælder kun
under Forudsætning af, at Lamperne brænder ved almindelig Luft-
temperatur.
Naar en Lampe med en normal Levetid paa ca. 2000 Timer brænder
ved en ydre Temperatur paa 200° C, vil Levetiden forkortes til 40—5tt
Timer.
Naar Lamper indelukkes i vandtætte Armaturer med hell lukket Glas-
klokke, vil Temperaturen let kunne stige til 70° G efter blot en halv limes
Brændetid, og det er da indlysende, at Levetiden vil blive ugunstigt paa-
virket heraf. Saa vidt muligt bør derfor Glasklokker og Armaturer være
saaledes konstruerede, at de tillader fri Luftcirkulation nedefra og op-
efter, saaledes at Lampen stadigt kan holdes passende afkølet.
Levetiden paavirkes ikke af den almindelige Tænding og Slukning-