Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
361 Kulforbrug pr. Amp. pr. Time Homogenkul 0,35 å 0,5 gr. 0,3 » 0,4 » 0,7 » 1,2 » 0,023 » 0,09 > Vægekul Flammekul Ved indelukket Lysbue forbruges Buelamper, hvor Lysbuen dannes mellem Metalelektroder, har fundet en Del Udbredelse i Amerika, navnlig den saakaldte Magnetitlampe [me- tallic flame arc lamp — Magnetitlampe]. Ved denne Lampe bestaar den nederste positive Elektrode af en Kobberklods. Den øverste Elektrode, den negative, er dannet af en ca. 40 cm lang Stav bestaaende af en Komposition af Ilter af Jern, Titan og Chrom. En Staaltraad paa langs gennem Staven tjener til at lede Strøm- men. Flammen er stærkest lysende ved den negative Elektrode. Lyset er smukt hvidt. Magnetitelektrodens Levetid er 100—130 Timer, Kobbe- ret varer ca. 5000 Timer ved en 6,6 Amp. Lampe, 110 Volt. Selve Lysbue- spændingen er 75 Volt. Den nævnte Lampe giver 1300 HLC og for- bruger altsaa 0,56 Watt pr. Lys. Ved nyere Lamper af denne Type med et betydeligt større Indhold af Titan i Elektroden faas et bedre Lysudbytte, saaledes at en 4 Amp. Lampe forbruger 0,38 Watt pr. HL 0. Disse Lamper anvendes saa godt som ikke i Europa. b. Buelampernes Økonomi. Da Buelamperne bruger ca. 35 å 50 Volt, vil man i Almindelighed altid forbinde 2 eller 3 i Serie paa et 110 Volts Net, eller 4 å 5 i Serie paa et 220 Volts Net. Disse Lamper maa altsaa alle tændes og slukkes paa een Gang. Foran en enkeltbrændende Lampe eller foran en Lampegruppe i Serie der anbringes en Forlagsmodstand. Denne skal dels forhindre en Kortslutning i Tændingsøjeblikket, dels vil den medvirke til, at Lamperne brænder roligere, idet en tilfældig Forøgelse af Strømstyrken vil bevirke et forøget Spændingstab i Modstanden og derved modvirke den Aarsag, der har fremkaldt Strømstødet. En særlig god Forlagsmodstand er Varia- toren, der jo netop selv ved store Spændingsvariationer holder Strøm- styrken konstant. Ved Vekselstrømsanlæg anvendes undertiden foran hver Buelampe en lille I ransformator eller Autotransformator, som sætter Netspændingen ne<I til den for Lampen mest passende Spænding. Disse Lamper kan alt- saa brænde enkeltvis. I Stedet for en Forlagsmodstand kan man ved Vekselstrøm anvende en Induktionsspole, der har den Fordel fremfor den ohmske Modstand, at c*en ikke sluger KW, men kun KVA. Induktionsspolen frembyde? altsaa en Fordel for Forbrugeren, idet Maaleren viser mindre, men den forbydes