376
Ved Hjælp af den fotometriske Kurve for en Lampe og Diagrammet
paa Fig. 346 vil Kurven for Belysningen paa et hvilket som helst vandret
Plan under Lampen let kunne findes.
Paa den vandrette Linie i Afstanden hxm under Lampen er angivet
Tallet • De Afstande fra Lyskildens Fod, hvori Straalerne 10° 20°,
n x
30° etc. skærer denne vandrette Linie, maales paa Figuren. Paa hver
Straale er skrevet Tallet cos3 a.
Den fundne Belysningsintensitet i et givet Punkt a afsættes da lodret
opad over dette Punkt. Dette udføres ved alle Lysstraalernes Skærings-
punkter med den betragtede vandrette Linje. En Kurve gennem de saa-
ledes fundne Punkter angiver da Belysningen i det betragtede vandrette
Plan. Dette vælges gerne 1 å 1,5 m over Gadens Niveau.
Flammebuelampe uden Prismeglas, men
med Opalglaskuppel.
Fig. 347 a.
Flammebuelampe med Prismeglas og med
Opalglaskuppel.
Fig. 347 b.
Ekspl.: Ønskes Belysningen B i et vandret Plan 10 m under Lyskil-
den, vil B under en Belysningsvinkel af 40° blive Bi0 = IM ■ 0,010 ■ 0,450.
Er Intensiteten Z40 = 2800 HL, faas B40 = 12,6 Lux. Denne Belys-
ning findes i Afstanden a = 8,39 m fra Lyskildens Fod.
Paa Fig. 347 a og b er saadanne Belysningskurver tegnede op for en
Gade med Buelamper i 10 m Højde og Afstand 50 m.
Det ses, at man ved Anvendelse af en indre Prismeglaskuppel, der
kaster Lyset stærkt ud til Siderne, med samme Lampe kan faa en meget
forbedret jævn Lysfordeling, idet Forholdet mellem maksimal og minimal
Belysning i de to Tilfælde er J^8 — 9 og 3?2 = 3.
d. Indvendig Belysning.
Ved umiddelbar Betragtning af de tre Glødelampekurver, Fig. 344,
ses det let, at den almindelige Metaltraadslampe (Lampe I) egner sig godt
til almindelig Belysning i en Stue, idet den fordeler Lyset rundt paa Vægge,