30
I Stykket fra a Hl b gaar saaledes slet ingen Strøm, og Spændings-
faldet er ens i de to Punkter.
Fig. 28 viser et andet Eksempel. Vi antager, al størst Spændingsfald
optræder i o, og li ar da
rr . 10 = y - (15 + 25) + 30 • 25.
x + y = 40.
Heraf findes
x = 51.67. z/ —-4-11.67.
Der udgaar altsaa fra Ft en Strøm paa 51.67 Ampere, hvoraf de 40
afgaar ved ci, mens Resten, nemlig 11.67 Ampere gaar videre til Punktet
b. Den her anbragte Belastning modtager altsaa fra F2 30 ->11.67 =
18.33 Ampere.
Punktet b er altsaa det Punkt, hvor Spændingsfaldet er størst.
Tænker vi os nu, at vi her vil tillade 2 °/0 Spændingslab, at vi tager
Kobberledninger og anvender Treledersystem for Jævnstrøm med m = 15
og <7o=|g, og at Spændingen mellem Jord og Yderledere er 110 Volt,
li ar vi
<1 — 0,565 • 1-8-^0 2° = 2,44 mm2.
Dette Tværsnil findes ikke i Handelen, og vi maa da vælge det nær-
mest større, 2,5 mm2. Dette maa imidlertid højst føre en Strømstyrke
paa 20 Ampere (se Tabellen Side 5), og da der paa Stykkel FjCt gaar
en Strøm paa 51.67 Ampere, maa vi af Hensyn til Opvarmningen forøge
Tværsnittet til 16 mm2.
Vi skal altsaa tage 2 Yderledere af 16 mm2, mens vi til Nulleder
maa tage enten 6 mnr eller 10 mm2, da 8 mm2 ikke findes i Handelen.
Vi vælger 6 mm2.
Da vi nu ikke længer har q0 = | q, men derimod q0 = A 7’ vil
Værdien af C ændres fra 0.565 til 0.613 (se Side 26), men denne ringe
Ændring influerer ikke synderlig paa Spændings tabet.
c. Eksempel paa Net med 4 Fødepunkter.
Vi gaar derefter over til at undersøge det i Fig. 29 viste mere kom-
plicerede Net. Her er fire Fødepunkter og to Knudepunkter, d. v. s.
Steder, hvor tre eller flere Ledninger mødes, nemlig A og B.
Vi tænker os, at det er Fordelingsnettet i en By, vi har med at
gøre, og at Belastningerne kan regnes ensformig fordelte paa de enkelte
Strækninger.