29
Sider. Skærer vi Ringen op i F, er den ført tilbage til det i Fig. 25 viste
Tilfælde, hvor Fr og F2 jo havde samme Spænding.
b. Strømfordeling.
For at beregne Spændingstabene i <le kikkede Net, maa Strøm-
fordelingen først beregnes og vi skal nu vise, hvorledes dette gøres.
I Fig. 26 ses et Diagram for et Net med Fødepunklerne Fx og F2
og Belastningsstrømmene Ia, Ib og Ic.
Vi antager, at største Spændingstab optræder i Punktet b.
Vi tænker os da Strømmen Ib opløst i de to Strømme x og y kom-
mende henholdsvis fra og F2.
Da Spændingstabene Fxb og F2b er lige store, har man, idet vi regner
med konstant Ledningstværsnit (har man ikke dette, indfører man først
et Standardtværsnit, som angivet S. 10), at Meterampére regnet ud fra Ft
og F2 er lige store, altsaa
x • 7<\b + Ia ■ F\a = y • F\b + Ic ■ F2c.
x + y — ib.
Man kan nu finde x og y. Derpaa findes X (/ • /) og endelig AP paa
kendt Maade.
Jo
50 2o
g 7Ö f 45 |______z5
’ x> u ^"y" b ^y+20
Fig. 27 .
4o 30
h f i5 f______z5
< y b * y+3o
Fig. 28 .
Som Eksempel herpaa tager vi den i Fig. 27 viste Ledning. Vi vil
her undersøge, om det største Spændingsfald optræder i a eller i b (at
del optræder et af disse Steder, er umiddelbart indlysende).
Vi antager, at det er i a, og har da
x- 10 = y - (15 + 25) + 20 ■ 25.
x + y = 50.
Deraf findes
x = 50.
y = 0.