Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
40 normale, vil det undertiden være fordelagtigt at sende Strømmen i denne Ledning fra Centralen med en højere Spænding end i de andre Ledninger. En saadan Spændingsforhøjelse kan opnaas ved at indskyde en Dy- namo i Ledningen, lige efter at Strømmen har forladt Samleskinnerne. En saadan Maskine kaldes en »Booster«, og det er muligt at indrette sig saaledes, at Boosteren af sig selv giver voksende Tillægsspænding ved voksende Belastning. Nærmere herom, samt om andre Methoder til saa- dan Forhøjelse af Spændingen: se Afsnittet om Centralanlæg. Vi har nu omtalt Forholdene ved Jævnstrømsnet, og det her sagte gælder i det hele alle Net, hvor Strømmen kommer fra en Central, hvor den er produceret med Fordelingsnettets Driftsspænding, og hvor man kan regulere paa Centralspændingen. d. Spændingsforhold i Vekselstrømsnet. Gaar vi derefter over til et Højspændingsanlæg med Vekselstrøm, der produceres med f. Eks. 10 000 Volt og derefter gennem Højspændings- ledninger fordeles ud til flere over et Distrikt fordelte Transformator- stationer, paa hvilke Spændingsregulering som Regel ikke finder Sted, og fra hvilke atter Fordelingsneltene udgaar, bliver Forholdene noget ander- ledes. Allerede i Højspændingsledningerne vil vi have et Spændingstab, dels paa Grund af deres ohmske Modstand og ved lange Ledninger ogsaa paa Grund af Selvinduktion og Capacitet. Hvorledes vi beregner Spændings- tabet, der foraarsages af de sidst nævnte Fænomener, vil vi komme ind paa senere, her bemærker vi kun, at det findes. Vi indser nu, at da vi skal have samme Spænding paa Lavspændings- siden af vore Transformatorer, uanset i hvilken Afstand fra Centralen vi befinder os, maa vi ikke have et for stort Spændingstab i vore Højspæn- dingsledninger. For imidlertid ikke at begrænse det tilladelige Spændingstab alt for meget, kan man udføre sine Transformatorer med Regulerspoler paa Lav- spændingssiden eller Højspændingssiden, saaledes at Omsætningsforholdet for Transformatorerne kan ændres lidt ved at indskyde eller udskyde disse. Har vi f. Eks. en Transformator med 2 saadanne Spoler for hver Fase paa Lavspændingssiden, og har hver af disse Spoler saa mange Viklinger, at de giver 2 °/o af den Spænding, den tilsvarende Lavspæn- dinsspole giver, og hvis denne Transformator for 10 000 Volt Højspæn- ding uden Regulerspoler giver 220 Volt Lavspænding, vil den for en Spænding af 10 000 Volt -r- 2 °/0 af 10 000 Volt paa Højspændingssiden, naar den ene Regulerspole indskydes, alligevel give en Lavspænding paa 220 Volt, idet Tillægsspændingen i Regulerspolen opvejer de 2 °/0 Spæn- dingstab. Forsyner vi vore Transformatorer med 2 saadanne Spoler for hver Fase, vil det sige at vi kan taale 4 °/o Spændingstab mere i vore Højspæn-