ForsideBøgerStærkstrømselektronik : En Lærebog Og Haandbog

Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
39 Da dette Tværsnit ikke findes, vælger vi 50 mm2, hvilket Tværsnit maa føre op til 160 Ampere, idet vi tænker os, at vi anvender Luft- ledninger. Idet q2 = 50, kan q1} q2 og findes af ovenstaaende Ligninger. Vi finder da Qi = 40 mm2. q3 = 65 mm2. = 37 mm2. Dette viser, at man til og bør anvende 35 mm2, til F3 70 mm2 Ledning. ! f Spændingstabene til Fødepunkterne bliver da henholdsvis 19.8, 17.2, 15.9 og 18.0 Volt. Vi ser, at disse varierer fra 15.9 til 19.8, d. v. s. 3.9 Volt, og saa- ledes ikke er lige store, hvilket er en Følge af, at vi ikke har anvendt de beregnede Ledningstværsnit til Fødeledningerne, men derimod de nær- mest liggende gangbare Tværsnit. For al raade Bod paa denne Spændingsforskel mellem Fødepunk- terne, kan man forandre lidt paa deres Beliggenhed, hvorved Strømfor- delingen i Nettet og derved Strømstyrken i de forskellige Fødeledninger ændres. I det foreliggende Tilfælde kan Spændingstabet i Fødeledningen til F3 gøres større ved, at man flytter Fx nærmere mod F2, derved lægges nem- lig noget af dette Fødepunkts Belastning over paa Fs, og samtidig mind- skes Spændingstabet i Ledningen til Flf der var for stort. > Flytter vi f. Eks. Fx 100 Meter mod F2 og beregner Nettet paany, vil vi se, at Spændingstabene i Fødeledningerne bliver henholdsvis 15.1, 17.7, 17.7 og 18.0 Volt. Vi ser altsaa, at de tre Spændingstab nu er bleven meget nær lige store. Imidlertid maa vi erindre, at den Belastning, for hvilken vi har beregnet vort Net, vil være en skønnet Belastning, og at de her foretagne Beregninger derfor ikke hviler paa et alt for fast Grundlag. Ved Beregningen vil man derfor oftest lade sig nøje med et Resultat som det først fundne. Hvis det da viser sig, naar Nettet er bygget og sat i Drift, at der mel- lem lo Fødepunkter er for stor Spændingsforskel, kan man forbinde saa- danne to Punkter med en særlig Ledning, en saakaldt Udligningsledning, der er saa svært dimensioneret, at Spændingsforskellen mellem dens Endepunkter ikke overstiger en vis Værdi, som Regel 1 Volt, eller man kan forstærke nogle af de Fordelingsledninger, der forbinder de paagæl- dende Fødepunkter, saa meget, at de tjener til Udligning. Er en enkelt Fødeledning meget kort, kan det blive nødvendigt at sætte en ohmsk Modstand ind i Ledningen for derved at forhindre, at der bliver for høj Spænding i det paagældende Fødepunkt, men herved faar man et stadigt Energitab i denne Modstand, saa Methoden bør ikke an- vendes uden i Nødsfald. Har man i et Net en meget lang Fødeledning, der vilde blive af meget svære Dimensioner, naar dens Spændingstab ikke maatte overstige det