Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
__________ ________ _______ .... 59 For Boliger vil man gennemsnitlig kunne regne med 1/2—Vs af de installerede Lamper samtidig brændende, idet den største Brøk gælder for knappe Installationer, altsaa i tarveligere Kvarterer, den mindste for rige- lige Installationer, altsaa i velhavende Kvarterer. Selvfølgelig kan én In- stallation paa et vist Tidspunkt have et betydelig større Antal af de in« stallerede Lamper brændende, men dette vil opvejes ved, at en Del andre Installationer samtidig har færre end det ved Gennemsnitsantallet angivne Antal Lamper i Brug. Disse Tal liar derfor intet at gøre med Beregningen af Ledningerne i den enkelte Bolig, idet man her altid maa forudsætte, at alle Lamperne eventuelt vil blive tændt samtidigt. Butikker, Kontorer og offentlige Lokaler vil have mellem 8/i °g 1li af de installerede Lamper i Brug samtidig, og saaledes vil Tallet variere ved de forskellige Arter af Installationer. Al Gadebelysning vil brænde samtidig. Medens man kan regne med de almindelige Installationers Belastning ensformig fordelt, som allerede omtalt, bør enkelte større Installationer, som f. Eks. Theatre, regnes som Enkeltbelastninger, og det samme gælder større Motorer, mens Smaamotorer paa et Par Hestekræfter og mindre kan regnes ensformigt fordelt. Hvad Maksimalbelastningen fra Motorerne angaar, da vil den ogsaa variere stærkt med Anvendelsen af Motoren. For de ensformig fordelte Motorer, der hovedsagelig anvendes til Ruller, Pumper, Kaffemøller etc. vil man kunne regne med en Maksimal- belastning paa c. Halvdelen af den samlede Installationsværdi paa den paagældende Strækning, idet de enkelte Motorer vil virke udlignende paa hinanden. For større Virksomheder kan man i Almindelighed regne med en Maksimalbelastning i °/0 af Installationsværdien som følger: Snedkerier .................... 25—35 °/0 Maskinfabrikker ............... 35—45 - Klædefabrikker ................ 65—75 - Møller ........................ 80—90 - Teglværker .................... 60—70 - Tærskeværker i en Landsby .... 25-—40 - Imidlertid vil det være urigtigt at addere alle’ de forskellige Maksima for forskelligartede Lys- og Motorforbrugere, idet disse neppe vil ind- træde samtidig. Saaledes træffer man ofte Motorer, der kun er tilsluttede med den Reservation, at de ikke maa benyttes i Lystiden, og dette gælder næsten alle Tærskemotorer. I et Landsbynæt vil Forholdet ofte være det, at den maksimale Be- lastning indtræder om Dagen, hvor der alene er at tage Hensyn til Motor- belastningen.