Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
60 For denne kan man, som nævnt Side 26, tillade større Spændingslab end for Lysbelastning, f. Eks. 5 å 10 °/0, men man maa da ogsaa gennem- regne Nettet for maksimal Lysbelastning for at sikre sig, at man -ved denne ikke har større Spændingstab end 2 å 3 °/0 (se Side 37). I Byer vil Maksimum ofte falde i Dagene lige før Jul mellem Kl. 5 og 6 om Eftermiddagen, paa hvilken Tid der aftages Strøm til Lys i Boliger, Butikker og Gadebelysning, en Del Kontorer samt nogle Fabrikker, hvor- imod Theatrene i Almindelighed kun aftager en ubetydelig Strøm saa tidlig paa Aftenen. Undertiden træffer man ogsaa Maksimum selve Juleaften mellem 8 og 10, og det hidrører da saa godt som udelukkende fra stærk Benyttelse af Lyset i Boligerne. Fastlæggelsen af det Maksimum, for hvilket man skal beregne Led- ningerne, er imidlertid i allerhøjeste Grad en Erfaringssag og ovenstaa- ende kan kun tjene som vejledende Bemærkninger for Begyndere. Man bør imidlertid altid sørge for at dimensionere sit Net rigeligt paa Grund af den stedse større Anvendelse, der gøres af Elektriciteten, og særlig maa man ikke nøjes med at basere det paa de Forbrugere, fra hvilke man venter Tilslutning straks. En ofte med Fordel anvendt Methode er den ved et nyt Net at spare paa Fødeledninger eller Transformatorstationer og efterhaandcn, naar Be- lastningen stiger, skyde nye ind mellem de gamle. Som Eksempel paa Fastlæggelse af Belastning tager vi en Gade med 4-etages Beboelseshuse uden Butikker. Husene indeholder væsentlig 3 Værelses Lejligheder med Pigeværelse, og Beboerne maa henregnes til Middelstanden. Husenes gennemsnitlige Facadelængcle er 25 Meter med 2 Lejligheder i hver Etage, altsaa i alt 8 Lejligheder pr. Hus. I hver Lejlighed kan som sandsynligt Middeltal regnes installeret 15 Lamper, endvidere 5 Lamper paa Trappen i hvert Hus. Lamperne i Lejlighederne er gennemsnitlig 30 Watt, paa Trapperne 12 Watt (10 Lys Lamper). I Lejlighederne er da pr. Hus installeret 3600 Watt eller 7200 Watt pr. 25 Meter Gadelængde. Regnes den maksimale Belastning til 1/5 af Installationen, bliver for en Spænding paa 220 Volt, Belastningen pr. Meter Gade c. 0,27 Amp./Meter. Hertil kommer fra de samtidig brændende Trappelamper 120 Walt pr. 25 Meter Gade eller c. 0,02 Amp./Meter, saa vi kan regne med en maksimal Belastning af Gadens Ledninger paa 0,3 Amp./Meter, en Belastning, vi ogsaa har regnet med for nogle af vore Ledninger i Eksemplet Side 31. Ved Beregningen af Højspændingsledninger maa Transformatorstatio- nerne regnes som Enkeltbelastninger. Ved Fastlæggelsen af Størrelsen af de enkelte Stationer behøver man ikke at regne med en maksimal Be- lastning lig Summen af de fra den udgaaende Ledningers Maksimalbelast- ninger, idet disse ikke vil indtræde samtidig. Ligeledes vil Transformato- rernes normale Ydeevne kunne tages langt ringere end delte Maksimum,