Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
61 idet dette kun optræder kort Tid ad Gangen, og Transformatoren kan da taale en stor Overbelastning (fra 50—100 °/0) saa længe. Regner man derefter Højspændingsledningens maksimale Spændingstab ud ved at be- laste den ved de enkelte Stationer med 70—80 °/0 af Transformatorernes normale Ydeevne, vil man i Almindelighed være paa den sikre Side. Ved Beregningen af disse Ledninger kan det, som tidligere omtale, være nødvendigt at lage Hensyn til Spændingstab ved Selvinduktion og Kapacitet, og man maa erindre, at selv om alle Strømtagere paa Lav- spændingsnettet er induktionsfri, er Transformatorerne selv induktive Strøm lagere, et Forhold, der dog sjælden faar nogen praktisk Betydning. b. Valg af Strømart, Spænding etc. Ved Etablering af Elektricitetsforsyning kan der være Tale om rent Jævnstrømsanlæg, rent Vekselstrømsanlæg eller en Blanding af begge Sy- stemer. I mindre Byer med egen Central vil man altid anvende Jævnstrøm produceret i en Central med Forbrugsspænding, og naar undtages de aller- mindste Landsbyværker bør der anvendes 3-Ledernet. I »større Byer vil en enkelt Jævnstrømscentral ikke kunne forsyne over de nødvendige Afstande, og man gik da ofte tidligere saaledes frem, at man byggede flere Centraler i passende Afstand fra hinanden (saaledes byggede man i København Gothersgadeværket samt Vestre og Østre Elek- tricitetsværker). Men man ser nu som Regel sin Fordel i at gaa over til det blandede System, hvor man enten paa en af de gamle Centraler eller paa en ny Central producerer højspændt Vekselstrøm, der derefter i de gamle Centraler ved Hjælp af roterende Omformere omformes til Jævnstrøm (i København produceres højspændt Strøm paa Østre Værk og Omform- ning finder Sted saavel paa Vestre Værk som paa Gothersgade Værk og paa en særlig Omformerstation paa Nørrebro), medens Udvidelser af For- syningen til nye Distrikter af Byen, hvor der, saafremt man ikke havde anvendt den højspændte Vekselstrømsforsyning, maatte være bygget en Række af mindre Jævnstrømscentraler, nu foretages ved Hjælp af den højspændte Vekselstrøm, der i Transformatorstationer nedtransformeres til Forbrugsspændingen. (Paa denne Maade forsynes i København Kastrup, Sundby, Valby, Brønshøj, Emdrup m. fl. St). Ved Forsyning af større Landdistrikter maa man anvende højspændt Vekselstrøm, der paa passende Steder nedtransformeres. Saadanne Anlæg benævnes Oplandscenlraler. Hvor der indenfor en Oplandscentrals For- syningsomraade findes en ældre Jævnstrømscentral, vil det ofte ske, at denne i Stedet for at udvide sit eget Kraftanlæg, naar det ikke længere er stort nok, aftager Vekselstrøm fra Oplandscentralen og omformer den til Jævnstrøm, saaledes at vi atter her træffer det blandede Fordelings- system. Fordelene ved at anlægge en Oplandscentral i Stedet for en Række Jævnstrømsværker ligger dels deri, at Udgifterne til Maskinanlægget bli-