Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
62 ver billigere, idet Oplandscentralens Maskinstørrelse langt fra bliver saa s I or som Summen af de enkelte Smaacentralers, da de forskellige Steders Maksimalbelastninger ikke falder sammen, og særlig fremtrædende gør dette Forhold sig gældende, naar man faar samlet forskelligartede For- brugere, f. Eks. By og Land under en Central, og videre kan man anvende større Maskintyper, hvorved Maskinens Pris pr. Hestekraft bliver ringere, dels vil Udgifterne til Brændsel og Pasning m. m. blive betydelig mindre. Til Gengæld faar man Udgifterne til Højspændingsledninger og Trans- formatorstationer, samt de stadige Tomgangstab i Transformatorerne, og man er nødt til at have en Maskine i Gang hele Døgnet igennem, hvor- imod man ved Jævnstrømsværkerne kunde anvende Batteriet en stor Del at Tiden. Man maa altsaa stille ilisse Lo Projekter op overfor hinanden og regne begge igennem. Det er klart, al jo tællere de enkelte Landsbyer ligger ved hinanden, desto større Chancer vil Oplandscentralen have. Yderligere maa man ikke glemme den Fordel ved Oplandscentralen, der ligger deri, at den kan paatage sig Forsyningen af større Fabrikker end en Jævnstrømscentral, ved hvilken Spændingstabet allerede tidlig sæt- ter en Grænse for Størrelsen af de Anlæg, der kan tilsluttes. Ved Forsyning med Vekselstrøm vil man almindeligt anvende 3-faset Vekselstrøm, da Motorerne her, naar undtages til Banedrift, er at fore- trække for de enfasede, og da denne Strømart som Regel giver det bil- ligste Net og de billigste Generatorer. Med Hensyn til Valget af Periodetal, da er el lille Periodetal at fore- trække af Hensyn til Motorerne, ligesom Ledningernes Selvinduktion og Kapacitet synker med Periodetallet, som allerede tidligere omtalt. Men ved Periodetal paa 40 og derunder vil der vise sig Ulemper ved Belys- ningen, og det ved Oplandscentraler almindeligst anvendte Periode tal er da ogsaa 50. Endelig bliver alle Maskiner og Transformatorer dyrere ved lavere Periode lal. Er der derimod Tale om Overføring af Energi fra en Central alene til nogle faa Omformerstationer, vil et lavere Periodetal ofte være at foretrække, især ved Overføring over lange Afstande, hvor Hensynet til Selvinduktion og Kapacitet spiller en Rolle. Ligeledes maa lave Periodetal anbefales ved Baner. Angaaende Spørgsmaalet Jævnstrøm eller Vekselstrøm skal endnu anføres, at de 3-fasede Motorer er billigere i Anskaffelse end Jævnstrøms- motorerne, ligesom ingen Del af dem er saa ømtaalelig som Jævnstrøms- motorernes Kommu Latorer, men samtidig har de ikke de sidstes simple Regulerbarhed med Hensyn til Omdrejningstallet. Den almindeligste Forbrugsspænding her i Landet til Lamper er 220 Volt. Tidligere byggedes mange Anlæg til 110 Volt, men denne Spænding anvendes, efter at Metaltraadslamper helt ned til 10 Lys fabrikeres til 220 Volt, kun til ganske smaa Anlæg. Københavns Lampespænding i Vekselstrømsdistrikterne er dog kun 127 Volt. Da Motorerne er billigst ved højere Spændinger, sluttes de ikke gan- ske smaa (fra 1 HK. og opad) ved 3-Ledernet til Yderlederne, hvorved