66
fra A. Hertil kommer, at en ny Transformatorstation altid betyder en
Fejlkilde mere paa Højspændingsanlæget, saa alt andet lige, vil Forsy-
ningen fra A være at foretrække.
d. Ledningernes Anbringelsesmaade.
Elektriske Ledninger udenfor Huse lægges enten i Jorden som Kabler
eller i Luften befæstede paa Isolatorer, der ved Svanehalse og Støtter er
fastgjort enten paa Master eller Bygninger eller bæres af Stativer.
Kabler er betydelig dyrere end Luftledninger til Overførelse af samme
Effekt, men de er ogsaa mere driftssikre, idet de ikke er udsat for at blive
beskadiget ved ydre Vold eller forstyrret af atmosfærisk Elektricitet, og
Vedligeholdelsesudgifterne er ligeledes mindst ved Kabler.
Det er ofte lettere at faa Tilladelse til at nedlægge et Kabel end til
at opstille en Masterække, mod hvilken der blandt andet kan rejses Ind-
vendinger fra et æstetisk Synspunkt.
I store Byer vil man som Regel finde Kabler anvendt overalt i de
tætbebyggede Bydele (undtagen til Sporvejsdrift), medens Fordelingsnettet
i de ydre Distrikter ofte bygges som Luftledninger.
I smaa Byer og paa Landet gør Omkostningshensyn Anvendelsen af
Luftledninger overalt nødvendig, hvorimod man i større Købstæder (dette
forstaaet efter danske Forhold) ikke sjeldent gaar den Vej at trække For-
delingsledningerne som Luftledninger, men lægge Fødeledningerne som
Kabler for at undgaa at faa et altfor stort Net af Traade i Luften.
Kabler og Lavspændingsluftledninger føres helst frem ad offentlig
Vej, hvorimod Højspændingsluftledninger oftest føres ind over Markerne,
da Parallelføring med Veje dels kræver kostbare Sikkerhedsforanstaltnin-
ger paa Grund af den livsfarlige Spænding, dels beslaglægger den ene af
Vejens Sider, hvad der er uheldigt, da disse bør forbeholdes henholdsvis
Lavspændingsledninger og Svagstrømsledninger.
Igennem tætbebyggede Egne kan Fremføring af Højspændingsluf Hed-
ninger ofte ikke finde Sted, og man er da ogsaa her tvungen til at an-
vende Kabler.
e. Beregning af Luftledningers mekaniske Styrke og Nedhæng.
Som Ledningsmaterialer i Stærkstrømsanlæg kommer hovedsagentlig
Kobber og Aluminium til Anvendelse og endvidere ofte Slaal til Beskyt-
telsesledninger.
Inden vi gaar nærmere over til Omtalen af de forskellige Forhold, der
gør sig gældende ved Valget af Materialet, vil vi først vise, hvorledes vi
beregner Luftledningernes mekaniske Forhold.
I Elektricitetskommissionens Forskrifter for Udførelse og Drift af
elektriske Stærkstrømsanlæg Udgave 1912, § 27, 14, findes følgende Be-
stemmelser angaaende Luftledningers mekaniske Styrke: