Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
67 Ved Beregning af Luftledningers mekaniske Styrke maa højst regnes med følgende Værdier: Udglødet Kobbertraad .......... 5 kg pr. mm2 Haardtrukken Kobbertraad ........ 12 — Aluminiumtraad ................... 9 — Naar det for haardtrukken Kobbertraad godtgøres ved Prøve- attest, at Trækspændingen ved Flydegrænsen mindst er 0,8 af Træk- spændingen ved Brudgrænsen, og at samtidig Forlængelsen af en Maalelængde, der er lig 35 Gange Traaddiameteren, mindst beløber sig til 2 pCt., tillades dog en Belastning, der er halv saa stor som Flydegrænsen. Ved andet Materiale skal Ledningerne beregnes for 5-foldig Sik- kerhed mod Brud. Der udføres to Styrkeberegninger, den ene med Traadens Egen- vægt ved 20" C., den anden med Traadens Egenvægt ved -4- 5° C. plus Isbelastning. Isens Vægt i kg pr. Meter regnes til 0,015 multi- pliceret med Traadens Tværsnit i mm2. I intet af disse Tilfælde maa Belastningen overskride de ovenfor anførte Værdier. Medens -4- 20° C. er den laveste Temperatur, man regner, at en Luft- ledning bliver udsat for, er 40° C. den højeste Temperatur, der forudsættes at kunne indtræffe. Opgaven ved Beregningen af Luftledningers mekaniske Styrke gaar da ud paa at angive, hvor stort Træk i Ledningen eller hvor stort Ned- hæng af denne, der kan tillades ved den Temperatur, under hvilken Led- ningen monteres, idet den maksimale Paavirkning af Materialet i intet af de to i ovennævnte Paragraf citerede Tilfælde maa overstige det tillade- lige, samt at finde det største Nedhæng, Ledningen kan faa, idet dette er maalgivende for Mastehøjden. De Forhold, der gør sig gældende ved en Ledning, naar Temperaturen f. Eks. stiger, er først en Forlængelse af Ledningen paa Grund af Varme- udvidelsen, men heraf følger en Aftagen af Trækket i Ledningen, og paa Grund af Materialets Elasticitet foraarsages derved en Kontraktion af Led- ningen, der dog er betydelig mindre end den af Varmeudvidelsen for- aarsagede Forlængelse, hvilket vil sige, at Ledningslængden og derved Nedhænget vokser med Temperaturen, medens Materialets Paavirkning (Trækspænding) synker. For en ubelastet Ledning er Trækket da størst ved -4- 20° C., Nedhænget ved + 40° C. Hensynet til den ved Rimfrost indtrædende Isbelastning, der dog ikke regnes at indtræde ved lavere Tem- peratur end 5° C., nødvendiggør en Undersøgelse af, hvor vidt Trækket eller Nedhænget ikke under nogle Forhold er størst i dette Tilfælde. Da det, for at opnaa saa lille Mastehøjde som mulig, bør efterstræbes at faa saa lille Nedhæng som mulig, bør man spænde sine Ledninger med 5*