Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
82 h. Træmaster. Til Bæring af elektriske Ledninger anvendes Master af Træ, Jern eller Jernbeton. Træmasterne skal omtales først. Til Træmaster anvendes som Regel Gran- eller Fyrrepæle, derimod sjeldent Pæle af Løvtræer. De til Masterne udvalgte Stammer bør være lige, absolut sunde og uden Spalter. Inden Anvendelsen imprægneres Træet, da ikke imprægnerede Stam- mer kun vilde opnaa en Levetid af 3—5 Aar. Kun Egetræ vilde i uimpræg- neret Tilstand kunne opnaa længere Levetid, men dette har ingen prak- tisk Betydning, da lige Stammer af denne Træsort vanskelig kan frem- skaffes i større Tal, ligesom de, grundet paa Egens langsomme Vækst, vilde blive meget kostbare. Masterne ødelægges ved, at der gaar Raad i dem, især i og lige under Jordoverfladen, men ved god Imprægnering kan de opnaa en Levetid paa fra 15 til 25 Aar. Ved Imprægneringen presses forskellige bevarende Vædsker ind i Træet, hvor de fortrænger dettes Safter. De mest anvendte Imprægne- ringsmethoder er følgende: Boucheriemethoden, hvor Iniprægneringsvædsken er Kobber- vitriol (egner sig bedst for Gran). Kyaniseringsmethoden, hvor Iniprægneringsvædsken er Kvæg- sølvclorid. Imprægnering med Tjæreolie med Kreosot. Her anvendes oftest den saakaldte »Rupingske« Methode, hvorved c. 4/5 af Imprægnerings- vædsken pumpes ud af Masten, inden denne forlader Anstalten; dels opnaas herved en væsentlig Besparelse og dels bliver Masten langt lettere end hvis den var fuldt imprægneret. For Master, der er imprægnerede med Kobbervitriol, gælder det, at de efter Imprægneringen skal lagres i liggende Tilstand til de er absolut tørre, hvilket varer mellem 1I2 og 1 Aar efter Aarstiden. Her i Landet er hidtil mest anvendt danske Granpæle imprægnerede med Kobbervitriol, og udenlandsk Fyr imprægneret med Tjæreolie med Kreosot. Kyaniserede Master har dog ogsaa fundet en Del Anvendelse i de senere Aar. Da det særlig er det Stykke af Masten, der befinder sig i Jordover- fladen, som er udsat for at angribes af Raad, beskytter man ofte denne Del af Masten i c. P/o Meters Længde med et »Jordbælte« (tysk: Stock- schutz), der dannes af et tjæreholdigt Beskyttelsesmiddel. Dette er især at anbefale ved Master, der er imprægnerede med Metalsalte, da disse er temmelig modtagelige for Angreb af eventuelt inficeret Jord, saaledes som den f. Eks. kan træffes i Nærheden af et af Raad angrebet Stakit eller paa det Sted, hvor en udlevet Mast skal udveksles. Undertiden anvender man, for helt at undgaa det farlige Sted i Jord- overfladen, Betonfødder. Disse støbes paa en Fabrik, bringes ud til