83
Mastepladserne, hvorefter Masterne rejses og fastgøres i de nedgravede
Betonklodser, der naar lidt op over Jordoverfladen, og i hvilke der er
indstøbt Jern til Fastspænding. Fastspændingen foretages saaledes, at
Træstangens nederste Del ikke hviler paa Betonklodsen (Fig. 54).
Træmast med Betonfod (Højspændingsledninger).
Fig. 54.
Ved Beregning af Omkostningerne ved Anvendelsen af Betonfødder
maa det erindres, at selve Træmasterne her kan være det Stykke kortere,
der ellers nedgraves i Jorden.
At omstøbe Træmaster med en Betonsokkel er ikke rigtigt, da denne
paa Grund af de to Materialers forskellige Udvidelsesforhold, snart vil
sprænges, og den vil derved danne en Beholder for stillestaaende og raad-
nende Vand.
Naar Betonfødder ikke anvendes, nedgraves Masten i Jorden et
Stykke, der i Følge Elektricitetskommissionens Forskrifter mindst skal
være 7b, men som i almindelig Jordbund oftest sættes til 1/5 af Mastens
totale Længde. I særlig blød Jord sættes Masten længere ned eller man
maa paa anden Maade styrke dens Befæstigelse.
Hullerne i Jorden til de mindste Master kan bores, til de større maa
de graves. Naar Masten er rejst, stampes den opgravede Jord omhygge-
6*