Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
85 neringsmethode, Opstillingssted og -aar samt eventuelt Mastens Dimen- sioner. Elektricitetskommissionens Forskrifter paabyder, at Højspændings- ledninger skal underkastes Eftersyn mindst én Gang aarlig, og man bør da ved denne Lejlighed forvisse sig om Træmasternes Tilstand. Ved Lav- spændingsledninger bør Eftersyn ogsaa foretages, men der kan her gaa betydelig længere Tid mellem Undersøgelserne. En saadan Undersøgelse foretages ved at man slaar paa Masten med en haard Genstand i P/2 å 2 Meters Højde over Jorden, hvorved der, saafremt Træet er sundt, fremkommer en klar Tone. Er dette ikke Tilfældet, undersøges Overfladetræet lidt under Jordens Overflade ved at støde i det med et spidst Instrument; er Træet her sundt, borer man ind mod Centrum med et tyndt Bor (højst med en Diameter paa 5 mm), hvorved man af det fremkomne Boremel bliver i Stand til at skønne over Træets Tilstand eller man udborer ved Hjælp af et særligt dertil kon- strueret Hulbor en Træcylinder af Stangen. Viser Undersøgelsen, at Træet her er sundt, lukkes Borehullet med en Prop af haardt Træ. Er Masten raadden, bør man, især saafremt den Mast, der skal stilles i Stedet, er imprægneret med Metalsalte, stille denne i en Afstand af nogle Meter fra det gamle Hul, da Jorden i den umiddelbare Nærhed af dette oftest er inficeret. (Af samme Grund bør Træmaster ikke opstilles i Nær- heden af raadne Træstolper o. 1.). Til Bestigning af Træmaster kan anvendes dels Mastesko, dels Sna- belsko. Disse spændes fast paa Fødderne, og endvidere faar den Person, der skal op i Masten, et Bælte om Livet; til Bæltet er fastgjort en Rem, som han kan spænde rundt om Masten, naar han skal arbejde. Ved Masteskoene hugges en umiddelbart ved Mandens Fod anbragt Jernspids ind i Masten, hvorimod Snabelskoene fatter om den og hugger ind i den med en langt mindre Spids; da de saaledes beskadiger Masten mindst, bør de foretrækkes, selv om de lider af den Ulempe, at de er langt vanske- ligere at benytte end Masteskoene, naar man skal bevæge sig fra Mast til Mast. i. Træmasters Afstivning. Det er forbudt at sammensætte en Træmast af flere Stykker, hvor- imod man, saafremt en Mast ved Knæk i Ledningen eller ved Traadenes Forankring faar et Sidetræk, kan afstive den ved at give den en saakaldt Stræber, d. v. s. en imod den skraat stillet kortere Træstang, der, som vist paa Fig. 55 finder Støtte paa en Sten eller et Stykke haardt Træ. Un- derlagets Tykkelse er almindeligt 10 å 12 cm, dets Grundflade 25 å 30 cm i Kvadrat, dets Dybde under Overfladen 1,1—1,2 Meter. Forbin- delsen mellem Stangen og dens Stræber, hvis Vinkel mod Stangen oftest ligger mellem 25° og 50°, bør ske ved gennemgaaende Bolte eller ved Omspænding med Bøjler. Saafremt Forholdene ikke tillader Opstilling af en Stræber, kan Masten forankres ved Hjælp af en Bardun, der optager Trækket (Fig. 56).