86
Til Barduner anvendes oftest galvaniseret Staaltov, der fastgøres rundt
om Masten et Stykke under dens Top for derefter at føres skrant ned i
Jorden til et af et Stykke svært Jern eller en stor Sten dannet Anker. I
almindelig Jordbund graves Ankeret 1,2—1,4 Meter ned. Staaltovet bør
være forsynet med en Spændskrue, ved hvis Hjælp man kan give
det en passende Stramhed. En saadan Bardun skal enten være om-
hyggelig jordet eller over Rækkevidde fra Jorden være forsynet med en
Trækisolator (Fig. 57); saadanne udføres normalt indtil et Træk af 1000
Fig. 57.
kg. Er Bardunen ikke ført ned langs et tæt Hegn eller lignende, bør der
opstilles en Stræber, langs hvilken den løber ned, da den ellers dels kan
blive beskadiget ved Paakørsel, dels kan foraarsage Ulykker paa Perso-
ner, der ikke bemærker den.
Staar en Mast saaledes, at der ikke er Plads til at anbringe
en Bardun ud fra den, og ligger Ledningerne paa den modsatte Side
af Masten og saa langt nede paa denne, at en Stræber ikke kan naa
saa højt op paa Masten som ønskeligt, anvender man foruden Stræ-
beren en saakaldt Rodbardun, d. v. s. man lægger en Bardun om Masten
et Stykke under dens Top og fører denne Bardun ned langs selve Masten
i Jorden, hvor den finder sit Anker i et Stykke Jern, der ligger under
selve Masten.
Ofte anvender man ogsaa en saakaldt Galgebardun. Har man saa-
ledes paa en Vej en Mast, der skal afstives for Væltning bort fra Vejen og
er Anbringelsen af en Stræber ikke mulig, rejser man en anden Mast paa
Vejens anden Side, fører en Bardun vandret over Vejen mellem de to
Master og forsyner Hjælpemasten med en almindelig Bardun.