Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
88 Denne Kraft opløses i to Komposanter, nemlig én i Bardunens Ret- ning og én i Retning af Mastens Midtlinie. Den sidste skal holdes i Lige- vægt af Mastens Vægt og Friktion mod Jorden, medens den første P2 skal optages af Bardunen. Da Bardunens Længde er 4,925 Meter, har man: P2 = 250 • - = oo 620 kg. Tillader vi for Bardunen en Paavirkning til Træk paa 15 kg pr. mm2, bliver dens Tværsnit q bestemt ved: 7 = - 620 15 41,33 mm2. Vælger man det i Handelen gængse Tværsnit 50 mm2, vil Bardunen være stærk nok, men den bør ogsaa være noget sværere end beregnet, da den ovenfor gjorte Forudsætning, at Mastens Akse er absolut fast i Jordoverfladen, ikke vil holde fuldstændig Stik. En nøjagtig Beregning kan gennemføres, men er betydelig mere kompliceret, hvorfor den ikke skal gennemgaas her. j. Jernmaster. Af Jernmaster anvendes som Hovedkonstruktioner Rørmaster og Gittermaster. De forfærdiges af Staal, især Martinstaal. Rørmasterne er oftest fremstillede efter den Mannesmannske Me- thode, og deres Tværsnit indsnævres gerne i to Spring fra Fod til Top. 1 værsnittet er cirkulært, undertiden dog med to i Forhold til hinanden diametralt modsat anbragte Ribber. De forsynes'ofte med en særlig Fod, Dekorationsringe etc. (se Fig. 59). Gittermasterne dannes som Regel enten af 2 U-Jern, der er stillet skraat mod hinanden, og som forbindes med paanittede Fladjern samt i loppen ved paanittede Plader (flade Gittermaster) eller af fire Vinkeljern, der stilles skraat mod hinanden, saaledes at vandrette Snit bliver kvadra- tiske, og som ligeledes forbindes med Fladjern og Plader (firkantede Git- termaster) . Fil saadanne Vinkeljernsmaster er undertiden anvendt specielt val- sede Vinkeljern, hvis Profil aftager jevnt fra Mastens Fod mod dens Top. Foruden disse simplere Former træffer man ofte større Jernkonstruk- tioner og Jerntaarne. Om alle Jernkonstruktioner gælder det, at der omkring deres Fod støbes en Betonklods, ligesom de i Jordoverfladen omstøbes med Beton, der her ofte støbes ned i en Masten omgivende, af sammennittet Plade- jern dannet, Sokkelkasse. Undertiden omstøbes Masten med en sammen-