Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
89 hængende Betonsokkel fra Foden til Jordoverfladen; er dette ikke Tilfæl- det, bør den Del af Jernene, der kommer i direkte Berøring med Jorden, beskyttes, f. Eks. ved at stryges med varm Tjære. Det bør omhyggelig paases, at Overfladen af Fundamentet har en saadan Form, at den ikke tillader Vand at blive staaende, specielt ikke ved Jernene. Betonstøbningen maa ikke foretages ved lavere Temperatur end ~ 2° C. Ved store Jernkonstruktioner danner Fundamentet ofte en Del for sig, der er fremstillet paa Stedet, inden Konstruktionen transporteres derud, hvorefter denne fæstes dertil ved indstøbte Fundamentsbolte. For at forhindre Jernets Rusten males det med en rustbeskyttende, vejrbestandig Farve, der bor paastryges paa Fabrikken. Hvert andet eller tredje Aar maa Masten males om, efter at Rust først er omhyggeligt fjernet med Staalbørster og Staalskrabere. Naar dette er sket, maa Masten ikke staa Natten over før Malingen, ligesom dette Arbejde ikke kan foretages, naar Masten er fugtig. Ved Anvendelsen af Jernmaster for Højspænding er det en stor Ulempe, at Malingen foraarsager Afbrydelse af Driften, og særlig ved Hovedlinier vil det ofte være at anbefale at galvanisere den øverste Del af Masten i saa stor Udstrækning, at den Del, der skal males, kan blive dette, medens Linien er i Drift. Naar de Paavirkninger, Masterne skal kunne optage, og for hvilke der vil blive gjort Rede S. 93, er bestemt, er Beregningen af Jernkonstruk- tionen og dens Fundament en ren statisk Opgave, men Fremgangsmaaden ved dennes Løsning skal der ikke gaas ind paa her. Derimod skal det bemærkes, at man ikke maa byde de anvendte Materialer større Paavirk- ninger til Bøjning end 1500 kg pr. cm2 for Staalmaster og 300 kg pr. cm2 for Støbejernsmaster; endvidere bør man ikke tillade større Udbøjning end 2 °/0 af Mastens frie Længde. For ingen Dele af en saadan Konstruktion bør der anvendes Nitter med mindre Diameter end 1.3 mm og ikke Jern med mindre Tykkelse end 4 mm. Ved de forskellige Flangebredder af de anvendte Jern bør Nittediametrene ikke overstige de i hosstaaende Tabel angivne Værdier: Flangebredde i mm .... 35 45 55 60 70 80 Nittediameter i mm .... 13 16 18 20 23 26 Ved Beregning af Fundamenterne skal der regnes med en Vægtfylde af Betonen paa 2.2. For nogle normale Typer af Mannesmannske Staalmaster giver ved- føjede Tabel nogle Oplysninger. Betydningen af de forskellige Bog- staver fremgaar af Fig. 60; den angivne Belastning er tænkt virkende som vandret Træk i Mastens Top. Ved Type IT er Mastens to Dele enten sammensvejsede eller forenet ved Krympning.