Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
105 egnede Steder. Til Fordel for altid at anvende Jordledningen taler ogsaa, at den, naar den føres over de andre Ledninger, faar omtrent samme Virkning for disse som en Lynafleder, saaledes at den beskytter dem meget mod Overspændinger hidrørende fra atmosfæriske Udladninger, ligesom Masterne ved den gensigig forankres. Som Materiale til Jordled- ningen anvendes galvaniseret Staaltraad eller hellere Staalkabel. Jord- ledningen kan fastgøres enten paa et Jernspiger, der slaas ind i Masten dertil, eller man kan anvende særlige dertil indrettede Mastehætter, som Tilfældet er paa den i Fig. 72 afbildede Mast. Ved en Ledningsføring som den her omtalte vil det være en Fordel at anbringe f. Eks. Fase 1 og 3 paa Mastens ene Side med 1 øverst og Fase 2 alene paa den anden Side i hele Anlæget, idet man da stadig ude paa Linien ved, til hvilken Fase hver Ledning hører; føres Ledningen paa et længere Stykke parallelt med en Svagstrømsledning, er det dog nød- vendigt med Mellemrum at dreje Fasernes indbyrdes Stilling i Forhold til denne for at undgaa skadelig Indvirkning ved Induktion, og ved sær- deles lange Kraftoverføringer kan det være nødvendigt at skifte Fasernes Beliggenhed i Forhold til Jorden for at opnaa ligelig fordelt Kapacitet. En saadan Drejning af den af Faserne dannede Trekant opnaas lettest ved paa én Mast at anbringe dem ensidigt over hinanden og føre dem forskelligt ud til Nabomasterne. Skal der føres 2 Sæt Ledninger paa en saadan Mast, vil man, hvis det kun drejer sig om et kort Stykke, anbringe dem over hinanden paa hver sin Side af Masten, er det over en lang Strækning anbringes de bedst i 2 Trekantsystemer under hinanden. Da i alt Fald det øverste System ikke kan revideres, naar der er Spænding paa det nederste, er denne Fremføring umulig, hvor man ønsker Dob- beltledning mellem 2 Steder af Hensyn til sikker Forsyning. Saafremt man i en Højspændingsledning paa Træmaster i et Vinkel- punkt eller et andet Sted anvender en Jernmast eller en Betonmast, ved hvilken de Ringe, hvortil Svanehalsene er befæstigede, er jord forbundne, vil man faa de samme Ulemper som ved de Træmaster, hvor man havde direkte jordforbundne Svanehalse. Man vil selvfølgelig, naar disse Master er en Brøkdel af Liniens Master, kun have Udsigt til Forstyrrelser i et forholdsvis mindre Antal Tilfælde, men vil man bort fra denne Usik- kerhed, kan man enten, som det ofte gøres paa Ledninger, der helt igen- nem er byggede af saadanne Master, sætte Isolatorerne paa Støtter, der bæres af Trætraverser, idet man sørger for Mastens Jordforbindelse under Traversernes Befæstigelsespunkt, eller man kan, idet man derved beskytter sig mod den væsentligste af de før nævnte Ulemper, Fuglene, træffe sær- lige Foranstaltninger mod dem. Et Eksempel paa en saadan ses i Fig. 71, hvor der bydes Fuglene Lejlighed til et bedre Sæde, men man kan ogsaa paa disse Master anvende særlige Svanehalse, der giver stor Afstand (over 300 mm) mellem Ledning og Jern. Det skal bemærkes, at særlig Led- ninger, hvis Højde over Jorden er mellem 6 og 8 Meter, er udsat for Fuglebesøg, hvilket har sin Grund i, at denne Højde er den, hvorfra de paagældende Fugles Øjne bedst tillader dem at iagttage Jordoverfladen.