Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

104 Som omtalt S. 45 bør de 3 Ledninger i et 3-faset Højspændingssystein anbringes i Vinkelspidserne af en ligesidet Trekant, idet Systemets Selv- induktion herved bliver saa lille som mulig. Fig. 54 viser en Træmast for 10 000 Volts Ledninger, hvor disse er anbragt i Overensstemmelse her- med. For at der ikke ved Isolatorbrud skal finde Overgang til Jord Sted gennem Masten, hvorved der vilde kunne optræde farlige Spændinger i dennes underste Del, er det foreskrevet, at Masten i mindst 3 Meters Højde over Jorden og under den nederste Isolator skal forsynes med en jordforbunden Ring af godt ledende Materiale, eller at Isolatorstøtterne skal jordforbindes. Paa den viste Mast er det den sidste Fremgangs- maade, der er fulgt, idet der fra hver Svanehals ved Kobberledning er skaffet Forbindelse til en i Mastens Top fastgjort jordforbunden Ledning, der løber over Højspændingsledningen i hele dens Længde, og fra hvilken der i indbyrdes Afstande paa 500 å 1000 Meter er ført en Ledning ned af Masterne til en Jordplade. Disse Ledninger til Jordpladerne bør i de nederste 2x/2 å 3 Meter føres i Rør for at beskyttes mod Overlast. Til Nedføring af saadanne Ledninger vælger man først og fremmest Master i fugtig Bund eller i Nærheden af Vand, da man her lettest og bedst faar god Jord for Jordpladen. En Ulempe ved denne direkte Jordforbindelse af Isolatorstøtterne er det, at en Fugl, der sidder paa Ledningen og rører ved Støtten, fremkalder direkte Kortslutning, hvorved ofte foraarsages Automatfald paa Centralen. Endvidere vil det ikke altid være let, naar en Isolator er revnet, og Ledningen derved gennem Kortslutning og Auto- matfald sat ud af Drift, at finde den paagældende Isolator, idet Revnen kan være saa fin, at den fra Jorden end ikke kan opdages i en god Kikkert. Begge disse Ulemper undgaas ved at anvende den anden Methode med den jordforbundne Ring, idet Mastens Modstand fra Svanehals til Ring vil hindre direkte Kortslutning. En Fugl vil da i Almindelighed blive dræbt ved den Strøm, der gaar igennem den og Masten til Jord, og dette Til- fælde faar ikke videre Følger; ved en defekt Isolator vil Masten komme i Brand, hvis man ikke forinden paa Centralen ved den ved Overgangen i den defekte Isolators Fase opstaaende Belastningsforøgelse har opdaget, at der er Fejl og ved Revision finder denne. Ofte kan Fejlen kun findes, ved at man lader den i Ro til Masten begynder at forkulle. At forbinde Ringen paa hver Mast til en Jordplade, vil kun være økonomisk rigtigt ved meget lange Spændvidder, og selv her vil man næppe gøre det, da det baade er vanskeligt at faa god Jord ved hver Mast og da en Fejl ved en Jordforbindelse tillader, at der ved Isolatorbrud eller af anden Aarsag opstaar farlige Spændinger i den paagældende Mast. Hellere fører man alligevel en Jordledning igennem i Masternes Top og forbinder Ringene til denne, og praktisk kan Arrangementet laves, ved at man vikler den Kobbertraad, der har Forbindelse til Jordledningen, nogle Gange rundt om Masten et Stykke under den nederste Svanehals og saaledes lader den danne den ledende Ring. Herved har man opnaaet, at en Fejl ved en Jordplade ikke hæver Ringens Jordforbindelse, idet den finder Jord gen- nem Nabopladerne, og at man kan anbringe Jordplader paa de dertil